Nyt forslag fra konkursrådet: Stramning af regler mod konkurssvindel

SKÆRPELSE AF HABILITETSKRAV

Forslaget indebærer en række ændringer, som regulerer, hvordan skifteretten skal udpege en kurator i konkursboer. Ændringerne sker med henblik på at sikre, at kurator skal være upartisk i medfør af konkurslovens § 238, og at kurator ikke varetager uvedkommende interesser under konkursbehandlingen. 

Forslaget indebærer særligt, at skyldneren (og dens ledelse) ikke skal have indflydelse på, hvem der bliver udpeget som kurator. Skifteretten skal således ikke tillægge det betydning, hvilken kurator skyldneren selv måtte foreslå, herunder i forbindelse med egenbegæringer om konkurs. Det vil som det klare udgangspunkt alene være skyldnerens kreditorer, som har indflydelse på udpegningen af kurator. 

Det er desuden foreslået, at der ikke skal være stemmeret til kuratorvalg for kreditorer, som er skyldnerens nærtstående. Dette har til formål at mindske risikoen for, at uvedkommende hensyn eller fiktive fordringer mellem skyldneren og dennes nærtstående får indflydelse på valget af kurator.

Forslaget indeholder desuden en række typetilfælde, hvor kurator vil være inhabil. Det vil efter forslaget blandt andet medføre inhabilitet, hvis kurator har ydet rådgivning i ikke uvæsentligt omfang til skyldneren senere end et år før fristdagen. Kurator er i den sammenhæng forpligtet til at oplyse skifteretten om, hvis der har været sådan rådgivning. Baggrunden herfor er, at der ved forudgående rådgivning kan opstå tvivl om kurators upartiskhed som følge af den relation, der har været forud for konkursen.

SELSKABER TVANGSOPLØST UDEN UNDERSØGELSER 

Konkursrådet har endvidere foreslået, at der skal ske ændringer af selskabsloven, således at selskaber under tvangsopløsning ikke kan blive opløst af skifteretten uden forudgående undersøgelser.

Det forekommer i praksis, at skifteretten opløser selskaber efter en analogi af konkurslovens § 143, uden at selskaberne under tvangsopløsning udleveres til nogen behandlingsform, således at der ikke medvirker hverken en likvidator eller en kurator. Dette er sket for gennemsnitligt 2.150 selskaber pr. år i perioden fra 2021 til 2023. Dette har den betydning, at der kan være økonomisk kriminalitet mv., som ikke bliver afdækket, og som ikke bliver imødegået i form af konkurskarantæne og meddelelser til politiet.

Konkursrådet har i denne forbindelse foreslået to forskellige modeller:

• Model A: Der udpeges altid en likvidator, som skal foretage indledende undersøgelser og vurdere, om der skal indgives en konkursbegæring, hvorefter der udpeges en kurator.
• Model B: Der udpeges som udgangspunkt en likvidator. Dette sker dog ikke, hvis skifteretten indkalder selskabets ledelse til et møde i skifteretten, og det på grundlag af ledelsens forklaring på mødet og sagens øvrige omstændigheder må anses for ubetænkeligt at opløse selskabet uden en likvidator.

Domstolsstyrelsen har skønnet, at den første model vil medføre en årlig merudgift for staten på kr. 42 mio. Folketinget skal vurdere valget af model, hvor der politisk skal tages stilling til de økonomiske konsekvenser sammenholdt med statens ønske om at bekæmpe økonomisk kriminalitet i samfundet. 

Det er regeringens forventning, at der vil blive fremsat et lovforslag om ovenstående i efteråret 2025.

KOMMENTAR

De nye regler vil efter vores opfattelse øge sandsynligheden for, at kurator er habil, og at kurator alene varetager kreditorers interesser (og ikke skyldnerens interesser).

Ændringerne vil gøre det vanskeligere for økonomisk kriminelle og andre at imødegå de retlige konsekvenser, der følger af en almindelig konkursbehandling efter konkurslovens regler. De relevante personer vil således ikke kunne opnå indflydelse på, hvem der undersøger konkursboets forhold, herunder i forbindelse med konkurskarantæne, strafbare forhold samt omstødelige dispositioner.

Det er desuden vores opfattelse, at det er hensigtsmæssigt, at der bliver udpeget en likvidator i samtlige selskaber under tvangsopløsning. Det skyldes, at der kan være adskillige forhold i tvangsopløste selskaber, som ikke bliver afdækket, herunder økonomisk kriminalitet og groft uforsvarlige forhold. Statskassen risikerer at lide væsentlige tab i den forbindelse, hvorfor der er såvel et økonomisk incitament som et hensyn til retssikkerheden, der taler for at indføre en af de foreslåede modeller.

Advokat Boris Frederiksen er på nuværende tidspunkt udpeget som ny kurator i 25 afsluttede konkursboer, der er blevet genoptaget som følge af TV2-dokumentaren ”Den Sorte Svane”. Den tidligere kurator var udpeget i forbindelse med selskabernes egenbegæringer om konkurs, hvor den pågældende kurator blev foreslået af selskaberne. Det undersøges under genoptagelserne, om konkursbehandlingen er foregået ”efter bogen”, og om der måtte være varetaget uberettigede interesser i den forbindelse.