Østre Landsret: Fejlagtigt udbetalt tjenestemandspension skulle tilbagebetales

Condictio indebiti – tilbagesøgningskrav

Det følger af dansk rets almindelige obligationsretlige regler om condictio indebiti, at en ydelse, der er uberettiget modtaget, som udgangspunkt kan kræves tilbagebetalt, med mindre særlige omstændigheder taler imod dette. Dette bygger på det grundlæggende princip, at modtageren af den fejlagtigt udbetalte ydelse i modsat fald vil opnå en uberettiget berigelse.

Ved vurderingen heraf indgår blandt andet, om modtageren var i god tro om betalingens berettigelse, om betaleren har udvist uagtsomhed ved betalingen, og om modtageren har indrettet sig i tillid til betalingen. Der skal foretages en samlet afvejning af parternes forhold, herunder om det efter en helhedsvurdering må anses for rimeligt, at beløbet tilbagebetales.

Sagens omstændigheder

A fratrådte i 2009 sin tjenestemandsstilling i Grønlands Selvstyre og modtog i forlængelse heraf et bevis for opsat pension.

Sammen med beviset var vedlagt en vejledning, hvoraf fremgik, at retten til opsat pension ophørte ved ansættelse i en ny tjenestemandsstilling. Det fremgik endvidere af vejledningen, at A skulle aflevere beviset for opsat pension til sin arbejdsgiver, hvis hun på et senere tidspunkt blev ansat i en ny tjenestemandsstilling.

I 2011 blev A ansat som tjenestemand i staten i en stilling i Grønland. A afleverede i forbindelse med ansættelsen ikke beviset for opsat pension til sin arbejdsgiver.

I oktober 2016 sendte Udbetaling Danmark et brev til A om, at hun havde ret til udbetaling af den opsatte tjenestemandspension pr. 1. november 2016. 

Den 1. december 2016 kontaktede A telefonisk Grønlands Selvstyre og oplyste, at det måtte være en fejl, at hun havde fået udbetalt pensionen, selv om hun aktuelt fortsat arbejdede. Medarbejderen hos Grønlands Selvstyre sendte på baggrund af A’s henvendelse en e-mail til en kollega hos Grønlands Selvstyre med spørgsmål om, hvorvidt A var berettiget til at få udbetalt pensionen. Grønlands Selvstyre kontaktede imidlertid ikke A for at besvare forespørgslen.

I februar 2017 var A på ny i kontakt med Grønlands Selvstyre for at oplyse om sit kontonummer, hvortil pensionen kunne udbetales, men uden at A fulgte op på spørgsmålet om berettigelsen til pensionen.
 
A fik herefter udbetalt opsat pension frem til 2022, hvor Udbetaling Danmark opdagede fejlen i forbindelse med, at A fratrådte sin tjenestemandsstilling og herved ansøgte om egenpension.

Udbetaling Danmark traf afgørelse om, at A skulle tilbagebetale den fejlagtigt udbetalte pension og besluttede samtidig, at tilbagebetalingen skulle ske ved modregning i egenpension, som A fik udbetalt. Medarbejder- og Kompetencestyrelsen stadfæstede afgørelsen.

A nedlagde under sagen påstand om, at Medarbejder- og Kompetencestyrelsen skulle anerkende, at A ikke skulle tilbagebetale den fejlagtigt udbetalte tjenestemandspension, og at allerede modregnet pension skulle tilbagebetales. A gjorde i den forbindelse gældende, at A havde været i god tro, og at myndighederne var nærmest til at bære risikoen for fejlen.

Medarbejder- og Kompetencestyrelsen påstod frifindelse.

Landsrettens begrundelse og resultat

Der var mellem parterne enighed om, at A uberettiget havde modtaget den opsatte pension i perioden fra den 1. november til den 31. marts 2022.

I landsrettens vurdering af, om A var forpligtet til at tilbagebetale pensionen, blev det lagt til grund, at A havde en mistanke eller formodning om, at hun uretmæssigt modtog den opsatte pension, og at A var bekendt med, at Grønlands Selvstyre ikke var hverken ansættelsesmyndighed for A eller bemyndiget til at træffe afgørelse om tjenestemandspension.

Landsretten anførte, at A derved havde et særligt ansvar for at forfølge spørgsmålet ved den kompetente ansættelsesmyndighed.

Det indgik herefter i landsrettens samlede vurdering, at A

• i kraft af sine mangeårige ansættelser som tjenestemand,
• karakteren af den seneste tjenestemandsstilling,
• beløbets betydelige størrelse, og
• A’s kontakt med Grønlands Selvstyre i februar 2017 for at oplyse sit kontonummer, havde både forudsætningerne for og en forpligtelse til at udvise en særlig agtpågivenhed.

Landsretten fandt på denne baggrund, at A burde have afklaret forholdet på en relevant måde, og at A ikke havde gjort dette ved at rette henvendelse til Grønlands Selvstyre, men at A burde have kontaktet enten Udbetaling Danmark eller sin arbejdsgiver.

Herudover indgik det i landsrettens vurdering, at der var tale om dobbelt udbetaling af tjenestemandspension, fordi den pensionsalder, der indgik ved beregningen af den opsatte pension, også indgik i den egenpension, der blev beregnet ved A’s fratrædelse i 2022, og som nu bliver udbetalt til A.

Endelig konstaterede landsretten, at A ikke opfyldte kravene til undtagelsesvist at blive fritaget for pligten til at betale beløbet tilbage, og at kravet hverken var helt eller delvist forældet.

Landsretten frifandt derfor Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og omgjorde derved byrettens dom.

Hvad viser dommen?

Retspraksis om myndigheders krav på tilbagesøgning af fejlagtigt udbetalte beløb er som oftest meget konkret begrundet i sagernes faktiske omstændigheder og beror på en samlet vurdering heraf. Det er denne dom også et eksempel på.

Dog viser dommen, at i det tilfælde, at modtageren af et uretmæssigt beløb selv har en formodning om ikke at være berettiget til beløbet, skærpes kravene til modtagerens agtpågivenhed. 

I denne situation stiller domstolene krav til modtageren om at søge tvivlen afklaret på en relevant måde. Det er i den forbindelse ikke tilstrækkeligt at rette henvendelse til en myndighed, som er involveret i den fejlagtige udbetaling, hvis ikke denne myndighed er kompetent til at forholde sig til beløbets berettigelse.

Sagen blev varetaget af Anita Strauss Sørensen på vegne af Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Læs mere om vores rådgivning inden for Ansættelsesret og arbejdsret.