Østre Landsret: Tillidsrepræsentanters funktion ophører ved virksomhedsoverdragelse, når overenskomst frasiges

Tillidsrepræsentanters beskyttelse

En af kernebestemmelserne i overenskomster i Danmark er retten til at vælge tillidsrepræsentanter, deres opgaver og beskyttelse mod afskedigelse. Der findes derimod ikke i lovgivningen regler for, hvornår og i hvilket omfang arbejdstagere har ret til at udpege tillidsrepræsentanter. Ret til tillidsrepræsentation er derfor uløseligt knyttet sammen med en gældende kollektiv overenskomst.

Spørgsmålet var, om virksomhedsoverdragelsesloven kunne føre til et andet resultat.

Sagen for Østre Landsret og baggrunden i korte træk

Den 1. februar 2020 fandt en virksomhedsoverdragelse mellem Region Hovedstadens såkaldte Hjælpeordning for Respiratorbrugere og en virksomhed sted, idet der skete overflytning af ”respiratoriske ordninger” til en privat leverandør sammen med et større antal medarbejdere.

I forbindelse med overdragelsen frasagde erhververen sig det samlede overenskomstgrundlag i medfør af virksomhedsoverdragelseslovens § 4 a. Samtidig oplyste erhververen en tillidsrepræsentant om, at dette medførte, at tillidsrepræsentanten ikke længere ville være i funktion, samt at beskyttelsen ville løbe i en tidsperiode svarende til dennes udvidede opsigelsesvarsel.

Erhververen havde ikke selvstændigt en overenskomst, der regulerede tillidsrepræsentanter.

Sagen angik derfor særligt fortolkningen og rækkevidden af virksomhedsoverdragelseslovens § 4, stk. 2. Det følger af lovens § 4, at repræsentanter for lønmodtagere bevarer sin hidtidige retsstilling og funktion efter virksomhedsoverdragelsen, medmindre grundlaget for lønmodtagerrepræsentationen ophører.

Hovedspørgsmålet i sagen var derfor, hvad der lå i ordet "grundlaget", herunder hvorvidt grundlaget for lønmodtagerrepræsentation efter bestemmelsen ophører, når erhververen har frasagt sig overenskomsten, og der ikke ved erhververen er en overenskomst, der regulerer tillidsrepræsentanter.

Tillidsrepræsentantens organisation henviste til, at ”grundlaget” måtte fortolkes som de overdragne medarbejderes mandat afgivet ved valget af tillidsrepræsentanten. Dette blev bl.a. begrundet med den arbejdstagerbeskyttelse, der lå i formålet i det bagvedliggende direktiv for virksomhedsoverdragelsesloven, og det forhold, at arbejdsgiver ikke havde en legitim interesse i, at de overdragne medarbejdere ikke havde en tillidsrepræsentant.

Arbejdsgivers organisation henviste til, at "grundlaget" var overenskomsten, og at grundlaget ikke længere fandtes, når overenskomsten var frasagt.

Sagen blev behandlet i landsretten som 1. instans, da den blev anset for principiel.

Østre Landsret frifandt virksomheden

Om tillidsrepræsentantens funktion fandt landsretten, at grundlaget for tillidsrepræsentanten var ophørt med erhververens frasigelse af overenskomsten, hvorfor tillidsrepræsentantens funktion bortfaldt på tidspunktet for overdragelsen.

Landsretten henviste i den forbindelse til, at "grundlaget for lønmodtagerrepræsentationen ophører" i virksomhedsoverdragelseslovens § 4, og udtrykket "mandatet for repræsentanterne … udløber" i det bagvedliggende direktiv også måtte omfatte en situation, som den foreliggende, hvor erhververen frasagde sig overenskomsten.

Landsretten fandt støtte hertil i ordlyden af forarbejderne, der forudsatte flere ikke udtømmende situationer, hvor "grundlaget" kunne ophøre. Denne opregning udelukkede således ikke den i sagen omhandlede situation.

Videre bemærkede landsretten, at det i øvrigt fremgik af EU-retlig praksis, at det bagvedliggende direktiv ikke kun havde til formål at beskytte lønmodtagerne, men også skulle sikre den rette balance mellem lønmodtagernes og erhververs interesser.

Om tillidsrepræsentantens beskyttelse mod afskedigelse fandt landsretten, at denne kun gjaldt i en periode, der skulle regnes fra funktionens ophør svarende til det overenskomst- eller aftalemæssigt fastsatte varsel for opsigelse af lønmodtagerrepræsentanter. I den konkrete sag medførte det, at varslet var ni måneder.

Landsretten henviste til, at et muligt behov for lønmodtagerrepræsentation i den konkrete situation ikke kunne føre til et andet resultat.

Hvad viser dommen?

Østre Landsret har med dommen taget stilling til spørgsmålet om en tillidsrepræsentants retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, når den erhvervende virksomhed frasiger sig overenskomsten, herunder rækkevidden af virksomhedsoverdragelseslovens § 4, stk. 2.

Østre Landsret har med dommen slået fast, at en tillidsrepræsentants funktion ophører på tidspunktet for virksomhedens overdragelse, når den erhvervende virksomhed frasiger sig overenskomsten. Videre fastslår dommen – dog ikke overraskende – at  tillidsrepræsentantens beskyttelse kan opsiges ved udløbet af den beskyttelsesperiode, som måtte følge af den frasagte overenskomst.