Eksamenslæsning i faser
Der er mange måder, hvorpå man kan forberede sig til den mundtlige eksamen. Én ting er sikkert: Den bedste metode er den, der fungerer bedst for dig.
Ikke desto mindre vil jeg nedenfor beskrive en faseopdelt proces, som jeg har rigtig god erfaring med.
Den skaber struktur i læseperioden og fungerer samtidig som en målsætning og motivationsfaktor. For hver fase kan du tjekke af, at du er et skridt tættere på at være klar til eksamen.
Fase 1: Strukturér din eksamensperiode
Indledningsvist kan det være fordelagtigt at udarbejde en plan.
Her bør du overveje, hvordan du bedst udnytter din forberedelsestid. Det kan være en god idé at beregne, hvor mange dage du skal sætte af til din forberedelse. Husk at tage højde for, at du også har brug for pauser og dage uden eksamenslæsning.
Jeg har personligt god erfaring med at udarbejde en kalender. Jeg markerer de dage, som jeg har afsat til de forskellige trin i forberedelsen, herunder til at genlæse pensum og udarbejde dispositioner (fase 2) samt øve mig mundtligt (fase 3).
Fase 2: Pensum og dispositioner
Du kan overveje, om du vil genlæse fagets pensum. Det er ikke alle studerende, der finder det nødvendigt, men min erfaring er, at det bidrager til at skabe et solidt overblik – noget, der kan være afgørende ved en mundtlig eksamen. Ofte spotter man nogle sammenhænge, når man læser pensum igen, som man ikke havde øje for i første omgang. Det kan styrke ens evner til at forklare pensum til eksamen. Det samme gør sig gældende i forhold til at læse de relevante love. Derudover kan det være relevant at genlæse noter eller underviserens slides, for derigennem at danne sig et overblik over pensum.
Herefter kan du udarbejde dispositioner til eksamensemnerne. Man behøver ikke nødvendigvis at betragte dispositioner som et talepapir. Jeg bruger dem primært til at danne mig et overblik over de relevante regler og domme, der knytter sig til et konkret emne, og som et udgangspunkt for, hvad jeg vil øve mig på mundtligt. Til eksamen handler det i høj grad om at kunne tale frit, men det kan også være rart at have en disposition at støtte sig til, skulle ’klappen gå ned’.
Fase 3: Mundtlig øvelse, margretheskål og active recall
Du kan øve dig mundtligt både sammen med andre eller alene. Det afgørende er at finde den metode, der passer bedst til din læringsstil. Jeg plejer først at øve mig med afsæt i mine dispositioner. Herefter bruger jeg to effektive teknikker til at indlære stoffet og frigøre mig fra dispositionerne:
Margretheskål
Teknikken er inspireret af legen Margretheskål. Du skriver en masse spørgsmål på sedler af papir med udgangspunkt i pensum og dispositioner. De kan gå ud på at forklare en regel, en række betingelser eller indholdet af en dom. Du samler sedlerne i en skål, trækker et tilfældigt spørgsmål og forsøger at besvare det. Hvis du kan besvare spørgsmålet uden problemer, lægges det i én bunke. Kan du ikke huske svaret, lægges spørgsmålet i en anden bunke til senere repetition. Herefter øver du spørgsmålene igen. Du kan nu have særligt fokus på de spørgsmål, du har svært ved.
Fordele ved teknikken:
- Teknikken imiterer en eksamenssituation, fordi det er tilfældigt, hvilket spørgsmål du trækker.
- Teknikken giver overblik over, hvor du har huller i din viden, og gør det nemmere at lukke dem.
- Du frigør dig fra dispositioner og bliver i stand til at tale frit.
- Du bekræfter dig selv i, hvor meget du kan. Det styrker selvtilliden og dæmper nervøsiteten.
Active recall
En anden metode til at indlære pensum er Active Recall. Det er en teknik, der aktivt tester hukommelsen. Teknikken kan anvendes på forskellige måder.
Én måde at bruge Active Recall på er ved at teste sig selv gentagne gange, for eksempel for at lære en række betingelser udenad. Følg denne fremgangsmåde:
- Skriv så mange af betingelserne, som du kan huske, på et stykke papir.
- Tjek herefter, om du kunne dem alle. Hvis du ikke kunne huske dem alle, skal du teste dig selv igen.
- Gentag øvelsen, indtil du kan gengive dem korrekt uden hjælpemidler.
En anden metode går ud på at opstille regler i et simpelt skema. Hvis du udfylder skemaet på samme måde hver gang, kan det hjælpe dig med at visualisere reglerne, så du lettere kan huske dem på længere sigt.
Active Recall styrker hukommelsen og forbedrer evnen til at fastholde viden over længere tid. Det er mere effektivt end passiv læring, såsom blot at læse pensum. Personligt har jeg haft stor gavn af denne metode i min eksamensforberedelse.
Fase 4: Den mentale forberedelse
Den mentale forberedelse er ofte lige så vigtig som den faglige. Det handler ikke kun om at have den fornødne viden om sit eksamensemne, men også om at kunne bevare roen, fastholde overblikket og formidle sin viden klart. Mental forberedelse kan hjælpe dig med at håndtere nervøsitet og sikre, at du præsterer optimalt på dagen.
Det er min erfaring, at den faglige forberedelse kan bidrage til at dæmpe nervøsiteten. Jeg har personligt haft stor gavn af Margretheskål-teknikken, som har hjulpet mig med at fokusere på, hvor meget jeg egentlig kan uden at støtte mig til mine dispositioner. Det har ikke kun styrket min selvtillid, men også givet mig mere ro op til og under eksamen.
Det er i det hele taget en god strategi at minde dig selv om, at du har forberedt dig grundigt. Når du har gjort en solid indsats, kan du gå til eksamen med selvtillid – velvidende at du er så klar, som du kan blive. Stol på din indsats og dine evner, og vis hvad du kan.
