Til masterclassen vil underviserne i videst muligt omfang tage udgangspunkt i dine opgaver. Du vil få konkrete og praktiske redskaber, som sætter dig bedre i stand til at håndtere din næste statsstøttesag. Af den grund er deltagerantallet begrænset med henblik på at sikre det størst mulige udbytte for kursusdeltagerne.
Masterclassen er delt op i moduler. Der vil være et grundmodul for alle kursusdeltagere, hvorefter kursusdeltagerne opdeles ud fra deres respektive statsstøtteretlige udfordringer i særmoduler målrettet og udformet for at sikre størst og mest konkret udbytte for hver enkelt kursusdeltager. Særmodulerne vil derfor først blive endeligt tilrettelagt, når deltagerkredsen kendes.
Særmodulerne vil fokusere på løsning af statsstøttecases med introduktion, drøftelser og perspektivering. Eksempler på overskrifter i særmodulerne kunne være:
”Hvordan sikrer jeg i praksis som jurist i en offentlig virksomhed, at virksomhedens nye tiltag ikke fører til statsstøtte?”,
”hvordan sikrer jeg som jurist i en kommune, at nye erhvervsfremmeforanstaltninger ikke strider mod statsstøttereglerne?”,
og ”hvordan sikrer jeg som jurist i en statslig myndighed, der administrerer en støtteordning, at tilskudsadministrationen i praksis er statsstøttekonform?”