Hvad er udfordringen ved AI-genererede henvendelser?
Når borgere bruger AI til at skrive til kommunen, kan resultatet være henvendelser, der er unødigt lange, vidtrækkende eller uklare. En borger, der reelt ønsker svar på ét enkelt spørgsmål, kan via AI generere en henvendelse, der dækker en bred vifte af emner - måske langt bredere end borgerens egentlige ønsker.
Ombudsmanden har i sin myndighedsguide (#27) taget stilling til, hvordan myndigheder - herunder kommuner - bør forholde sig til denne nye udvikling.
Ombudsmandens vejledning
Ombudsmanden præsenterer fem praktisk anvendelige råd til myndigheder, når de modtager en AI-genereret henvendelse. De kan opsummeres som følger:
(1) Særlige ansøgningsskemaer
Ombudsmanden slår fast, at en myndighed ikke uden særlig hjemmel kan kræve, at borgere udelukkende henvender sig via særlige it-løsninger eller ansøgningsskemaer.
(2) Vejledning og dialog
I tilfælde af en uklar (og eventuelt meget omfattende) henvendelse anbefaler Ombudsmanden, at kommunen kontakter borgeren - telefonisk eller skriftligt - for at afklare, hvad det egentlige ønske bag henvendelsen er.
(3) Sagsoplysning (officialprincippet)
Sagen skal oplyses og undersøges så langt, som det er nødvendigt for at træffe en materielt lovlig og rigtig afgørelse - ikke mere.
(4) Begrundelse
Kommunens begrundelse skal forklare, hvorfor afgørelsen har fået det indhold, den har, og i et vist omfang tage stilling til borgerens anbringender – dog ingen pligt til f.eks. at forholde sig til samtlige synspunkter i en meget omfattende henvendelse.
(5) Begrænsning af kontakt med borgeren
Kommunen kan inden for snævre rammer beslutte at begrænse kontakten til en borger, der f.eks. udsætter kommunen for åbenbart formålsløse opgaver i en sådan grad, at kommunen bliver væsentligt belastet.


