Arbejdsretten: Berettiget at kontrollere medarbejders arbejdstid via personalekort

Medarbejder afskediget efter arbejdsgivers kontrol af arbejdstider via personalekort

Sagen for Arbejdsretten drejede sig om, hvorvidt Forsvarsministeriets Personalestyrelse (herefter ”FPS”) havde begået brud på aftale om kontrolforanstaltninger fra 2010 indgået mellem Finansministeriet og OAO, CO10, LC samt AC (herefter ”aftalen om kontrolforanstaltninger”) ved anvendelse af elektroniske oplysninger indsamlet via en medarbejders personalekort til kontrol af medarbejderens arbejdstid uden forudgående underretning og varsel.

Den konkrete medarbejder var på tidspunktet for afskedigelsen ansat under Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse med tjenestested ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) i Ballerup, hvor medarbejderen udførte rengøringsopgaver.

Medarbejderens nærmeste chef konstaterede to dage i streg, at medarbejderen ikke mødte ind til den planlagte arbejdstid. 

Da den nærmeste chef konfronterede medarbejderen med, at medarbejderen ikke var mødt til tiden, benægtede medarbejderen, at vedkommende skulle være mødt for sent. Yderligere oplyste medarbejderen, at medarbejderen aldrig var mødt for sent, og hvis vedkommende måtte havde mødt for sent, var der ikke tale om mere end fem minutter. 

Foranlediget heraf henvendte nærmeste chef sig til kasernemesteren, der herefter kontaktede den lokale sikkerhedsofficer med anmodning om at se medarbejderens bagudrettede komme- og gåtider i en nærmere afgrænset periode. Af disse tider kunne det konstateres, at medarbejderen på daglig basis ikke mødte til den planlagte arbejdstid, samt at medarbejderen gik tidligere end arbejdstidens ophør.

På baggrund af den anseelige uoverensstemmelse mellem medarbejderens registrerede tider og faktiske komme- og gåtider blev medarbejderen partshørt om afskedigelse og senere afskediget. 

Der blev senere afholdt lokal og central forhandling om afskedigelsens saglighed, men der er ikke af medarbejderen og/eller medarbejderens organisation rejst en sag om afskedigelsens saglighed. 

Uenighed mellem parterne om informationspligtens rækkevidde

Parterne var uenige om rækkevidden af informationspligten i aftalen om kontrolforanstaltninger, hvilket førte til en sag for Arbejdsretten om brud på aftale om kontrolforanstaltninger.

FH gjorde på vegne af OAO og forbundet gældende, at FPS havde begået brud på aftalen om kontrolforanstaltninger ved ikke at have underrettet om kontrolforanstaltningerne senest seks uger inden, at disse blev iværksat over for den konkrete medarbejder. 

Heroverfor gjorde Medarbejder- og Kompetencestyrelsen for FPS i første række gældende, at situationen ikke er omfattet af aftalen om kontrolforanstaltninger, idet den konkrete situation ikke vedrørte kontrolforanstaltninger omfattet af aftalen. I anden række blev det gjort gældende, at der ikke var handlet i strid med aftalen, hvis situationen måtte være omfattet, idet de elektroniske oplysninger om komme- og gåtider var anvendt som følge af en konkret og begrundet mistanke om snyd med registrering af arbejdstid. 

Reglerne om kontrolforanstaltninger

Aftalen om kontrolforanstaltninger, der gælder i staten, blev indgået den 1. november 2010 og blev i det store og hele anset for et udtryk for allerede gældende retspraksis om retningslinjer for indførelse af kontrolforanstaltninger. 

Det fremgår direkte af aftalens § 3, at en ansættelsesmyndighed i medfør af ledelsesretten kan iværksætte kontrolforanstaltninger, såfremt disse er sagligt begrundede i driftsmæssige årsager og har et fornuftigt formål. 

Hvis der er tale om kontrolforanstaltninger omfattet af aftalen, følger det af aftalens § 4, at ansættelsesmyndigheden skal informere de ansatte senest seks uger forud for iværksættelse af nye kontrolforanstaltninger.

Samtidig fremgår det af § 4, stk. 3, at:

”Hvis formålet med kontrolforanstaltningen vil forspildes ved en forudgående information eller tvingende driftsmæssige grunde er til hinder herfor, skal ansættelsesmyndigheden informere de ansatte snarest muligt efter iværksættelse af kontrolforanstaltningen samt redegøre for årsagen til, at der ikke kunne ske forudgående information.”

Det fremgår dog også af cirkulærebemærkningerne til bestemmelsen:

”Parterne er enige om følgende kommentar: Bestemmelsen i § 4 er ikke til hinder for, at information om den enkelte ansatte tilvejebragt via digitale arbejdsredskaber/sikkerhedsudstyr kan anvendes, hvor der foreligger begrundet mistanke om misligholdelse eller strafbare forhold.”

Den stort set tilsvarende aftale på det private arbejdsmarked, indgået mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark, indeholder ikke samme eksplicitte undtagelse fra informationspligten ved begrundet mistanke.

Berettiget at kontrollere arbejdstid via medarbejders personalekort

Arbejdsretten konstaterede indledningsvist, at medarbejderne var informeret om den sikkerhedsmæssigt begrundede adgangskontrol via medarbejdernes personalekort gennem de generelle bestemmelser for den militære sikkerhedstjeneste og gennem den lokale sikkerhedsinstruks.

Herefter konkluderede Arbejdsretten, at anvendelsen af elektroniske oplysninger indsamlet via en medarbejders personalekort til kontrol af den pågældende medarbejders komme- og gåtider var en foranstaltning omfattet af aftalen om kontrolforanstaltninger, selvom adgangskontrollen var iværksat af sikkerhedsmæssige årsager. 

På den baggrund fandt Arbejdsretten også, at der ved indsamling af oplysningerne til dette (nye) formål således var tale om iværksættelse af en ny kontrolforanstaltning omfattet af informationspligten i § 4, stk. 1, i aftalen.

Arbejdsretten fandt dog, at der i den konkrete sag – og henset til cirkulærebemærkningerne til § 4 – var tale om kontrol, der kunne foretages uden forudgående underretning, da der forelå en begrundet mistanke om misligholdelse. Aftalen om kontrolforanstaltninger var således ikke i den konkrete situation til hinder for, at de elektroniske oplysninger kunne bruges til kontrol af komme- og gåtider.

Som følge heraf blev Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og Forsvarsministeriets Personalestyrelse frifundet.

Medarbejder- og Kompetencestyrelsens interesser i sagen blev varetaget af partner og advokat Jonas Blegvad Jensen og advokat Mathilde Thykjær Poulsen. 

Læs mere om vores rådgivning inden for Ansættelsesret og arbejdsret.