Byretsdom om skattepligt af bitcoingevinst og opgør med ankenævnsafgørelse

Sagens baggrund

En skatteyder solgte i 2017 34 bitcoins for godt 1,5 mio. kr., som Skattestyrelsen anså for skattepligtig indkomst, fordi beløbet blev anset for en spekulationsgevinst.

Skatteyderen klagede over Skattestyrelsens afgørelse, og klagen blev herefter behandlet af Skatteankenævn Hovedstaden Nord.

Skatteankenævnet fandt, at skatteyderen havde brugt sine bitcoins i overensstemmelse med det oplyste formål, herunder som betalingsmiddel, og at skatteyderen derfor ikke havde haft spekulationshensigt. Skatteankenævnet anså på den baggrund gevinsten for skattefri og annullerede Skattestyrelsens afgørelse.

Skatteministeriet indbragte sagen for domstolene, da ministeriet var principielt uenig i skatteankenævnets afgørelse. Sagen blev ved domstolene afgjort af tre dommere, fordi sagen blev anset for at være af principiel karakter og i øvrigt kunne frembyde vanskelige retlige eller bevismæssige spørgsmål, jf. retsplejelovens § 12, stk. 3, nr. 1 og nr. 3.

Byrettens dom

Byrettens dommere delte sig i to (2-1), hvor flertallet gav Skatteministeriet medhold i, at skatteyderen havde erhvervet sine bitcoins i 2013 og ikke i 2011, som han havde forklaret.

Flertallet gav også Skatteministeriet medhold i, at skatteyderen havde erhvervet sine bitcoins med spekulationshensigt.

Flertallet udtalte med henvisning til en række omstændigheder, at det måtte lægges til grund, at den kryptovaluta, som skatteyderen solgte i 2017, var anskaffet senere end 2011 og på et tidspunkt, hvor det var almindeligt kendt, at bitcoins var et spekulationsobjekt. 

Henset hertil og til skatteyderens egen forklaring om baggrunden for hans transaktioner i 2013 lagde flertallet også til grund, at muligheden for at opnå fortjeneste ved et senere salg havde spillet en sådan rolle ved skatteyderens køb af bitcoins, at han måtte anses for at have foretaget købene i spekulationsøjemed.

Skatteyderen fik desuden ikke medhold i, at ca. 100.000 kr. ud af salgssummen på godt 1,5 mio. kr. dækkede over salget af en tidligere gave til sin bror. Retten henviste i den forbindelse til, at der ikke forelå dokumenterede transaktionsspor, som understøttede forklaringen fra skatteyderen og hans bror.

Den dissentierende dommer ville give skatteyderen medhold.

Skatteministeriet fik herefter medhold i sin påstand om, at gevinsten på ca. 1,5 mio. kr. var skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, og skatteankenævnets afgørelse blev dermed tilsidesat.

Skatteministeriets interesser for domstolene blev varetaget af advokat Mattias Chor.

Læs mere om vores rådgivning inden for Skatter og afgifter.