Østre Landsret har afsagt principiel dom om 6-måneders-fristen i boafgiftsloven

Sagens baggrund

I forbindelse med et generationsskifte blev ideelle andele i et interessentskab, hvis væsentligste aktiv bestod af en udlejningsejendom, overdraget fra to fædre til deres respektive børn ved en aftale af 30. juni 2020. Ejendommen blev i den forbindelse værdiansat til dens seneste offentlige vurdering på 42 mio. kr.

I interessentskabets seneste årsrapport var ejendommens regnskabsmæssige værdi pr. 31. december 2019 angivet til 180 mio. kr. Skattestyrelsen fandt, at der dermed forelå særlige omstændigheder, som indebar, at 15 %-reglen ikke kunne anvendes, og styrelsen ansatte derfor i stedet ejendommens værdi skønsmæssigt til den værdi, som ejendommen var indregnet til i årsregnskabet. 

Landsskatteretten fandt, at der ikke forelå særlige omstændigheder. 

Skatteministeriet indbragte sagen for domstolene, hvor sagen blev henvist til landsretten som 1. instans.  

For landsretten angik sagen, om Skattestyrelsen, da der blev truffet afgørelse den 4. februar 2021, havde iagttaget fristen på 6 måneder i boafgiftslovens § 27, stk. 2, herunder om skattemyndighederne allerede på grundlag af gaveanmeldelserne og de øvrigt foreliggende oplysninger havde de nødvendige oplysninger for at tage stilling til værdiansættelsen. Såfremt fristen var iagttaget, angik sagen, hvorvidt skattemyndighederne skal acceptere en værdiansættelse af nævnte udlejningsejendom foretaget efter 15 %-reglen.

Østre Landsrets dom

Landsretten fandt efter ordlyden af og forarbejderne til bestemmelsen i boafgiftslovens § 27, stk. 2, at bestemmelsens formål bl.a. er at sikre, at skattemyndighederne har 6 måneders reel sagsbehandlingstid og de nødvendige oplysninger til rådighed, og at der heri ligger, at fristen suspenderes fra det tidspunkt, hvor sagsbehandlingen må anses for indstillet, fordi der mangler oplysninger, hvilket må anses som den dag, hvor der anmodes om oplysninger, og indtil sagsbehandlingen igen kan genoptages, når de efterspurgte oplysninger modtages af skattemyndighederne.

Landsretten fandt konkret, at fristen blev suspenderet, da Skattestyrelsen overgav breve med anmodning om oplysninger til postforsendelse den 23. december 2020. Landsretten fandt i den forbindelse, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn over, at de oplysninger, der blev anmodet om, var nødvendige for at kunne tage stilling til værdiansættelsen. Landsretten fandt på den baggrund, at fristen havde været suspenderet, indtil det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen modtog partsrepræsentants besvarelse af anmodningen, og at Skattestyrelsens afgørelser følgelig var truffet inden for 6-måneders-fristen. 

I relation til værdiansættelsen henviste landsretten til bl.a., at Højesteret i UfR 2024.5361 har udtalt, at værdiansættelse af en investeringsejendom til dagsværdi i et årsregnskab foretaget i overensstemmelse med reglerne i årsregnskabsloven vil kunne begrunde fravigelse af 15 %-reglen i værdiansættelsescirkulæret, og at det beror på en konkret vurdering af navnlig forskellen mellem dagsværdien og den offentlige ejendomsvurdering.

Landsretten lagde til grund, at ejendommen i interessentskabets årsrapport for 2019 var indregnet til en dagsværdi på 180 mio. kr. og angivet med en realkreditgæld på godt 69 mio. kr., samt at ledelsen, i samarbejde med revisor, havde foretaget en konkret og kvalificeret beregning af ejendommens dagsværdi. På den baggrund fandt landsretten, at der efter den meget betydelige difference mellem på den ene side den offentlige ejendomsvurdering og på den anden side dagsværdien i årsrapporten og den omstændighed, at realkreditbelåningen klart viser, at den offentlige ejendomsvurdering er for lav, foreligger sådanne særlige omstændigheder, at skattemyndighederne ved beregning af gaveafgiften ikke er forpligtede til at acceptere, at de ideelle interessentskabsandele overdrages på grundlag af en værdiansættelse af ejendommen til den offentlige ejendomsvurdering.

Endelig fandt landsretten, at de sagsøgte ikke ved det under sagen fremkomne havde godtgjort, at der foreligger en fast administrativ praksis, der kunne føre til, at skattemyndighederne i den foreliggende situation er forpligtede til at acceptere, at den offentlige ejendomsvurdering skal lægges til grund. 

På denne baggrund tog landsretten ministeriets påstande til følge. 

Skatteministeriets interesser for Østre Landsret blev varetaget af advokat Steffen Sværke bistået af advokat Tim Holmager og advokat Søren Morsø.

Læs mere om vores rådgivning inden for Skatter og afgifter.