Forbud mod vildledende markedsføring
Det følger af markedsføringslovens §§ 5-6, at markedsføring hverken må vildlede eller kunne forventes at vildlede forbrugere. Det indebærer bl.a., at den erhvervsdrivende ikke må fremsætte vildledende oplysninger relateret til varens pris. Væsentlige oplysninger må heller ikke udelades, og oplysninger om prisen betragtes i den sammenhæng som væsentlige oplysninger.
Det betyder f.eks., at den erhvervsdrivende ikke må markedsføre noget som et Black Friday-tilbud, hvis der reelt ikke er tale om tilbud.
Hvornår skal normalprisen fremgå af dit tilbud?
Hvis den erhvervsdrivende markedsfører en prisnedsættelse med direkte eller indirekte henvisning til sin egen tidligere pris, skal varens normalpris oplyses, jf. prismærkningsbekendtgørelsens § 9 a. Det gælder f.eks., hvis der angives en ”før-pris” og ”nu-pris”, en besparelse på X procent/kroner, eller ved brug af udtryk som ”Black Friday-pris”, der giver indtryk af, at prisen er nedsat.
Hvad er den reelle normalpris?
Normalprisen er den pris, som den erhvervsdrivende har haft for varen i en længere periode på minimum 30 dage umiddelbart før prisnedsættelsen. For varer, som forringes eller forældes hurtigt, f.eks. fødevarer, er det den pris, som varen har haft i en periode på minimum 14 dage. Hvis varens pris har varieret i løbet af de seneste 30/14 dage før prisnedsættelsen, er det den laveste pris i denne periode, der skal oplyses.
I denne sammenhæng skal den erhvervsdrivende også være opmærksom på brugen af rabatkoder, der deles gennem f.eks. nyhedsbreve og influencere. Sådanne rabatkoder, som ikke er personlige, anses som en prisnedsættelse. Ved fastlæggelsen af den laveste pris i de seneste 30/14 dage (normalprisen), som skal oplyses i forbindelse med en efterfølgende prisnedsættelse, skal der derfor tages højde for den pris, som rabatkoden har givet adgang til.
Desuden bemærkes, at selvom de ovennævnte krav om oplysning af normalprisen m.v. overholdes, kan markedsføringen alligevel være vildledende og i strid med markedsføringslovens §§ 5-6. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis en vare hele året har kostet 1.000 kr., men sættes op til 1.500 kr. i 30 dage (kunstig normalpris), hvorefter den igen sættes ned til 1.000 kr. og bliver markedsført som et tilbud. I dette tilfælde er der tale om vildledende markedsføring i strid med markedsføringsloven.
Kan normalprisen dokumenteres?
Den erhvervsdrivende skal kunne dokumentere, at varen faktisk har været solgt eller udbudt til den oplyste normalpris i de seneste minimum 30/14 dage før prisnedsættelsen.
Hvor længe må tilbuddet vare?
Prisen må som udgangspunkt kun markedsføres som en nedsat pris i maksimalt 10 dage (5 dage for varer, som forringes eller forældes hurtigt).
Den erhvervsdrivende har dog mulighed for at fastsætte en tilbudsperiode på mere end de 10/5 dage. Hvis den erhvervsdrivende fra tilbuddets begyndelse tydeligt oplyser tilbuddets varighed, må den erhvervsdrivende godt markedsføre prisen som en nedsat pris i den oplyste periode. Den erhvervsdrivende kan også forlænge tilbudsperioden og fortsat markedsføre prisen som nedsat, hvis den erhvervsdrivende tydeligt oplyser om forlængelsen. Det betyder dog ikke, at den erhvervsdrivende blot kan blive ved med at forlænge tilbuddet. Gentagne forlængelser af et tidsbegrænset tilbud kan nemlig være i strid med vildledningsforbuddet.
Der gælder desuden en øvre grænse for, hvor længe den erhvervsdrivende kan markedsføre tilbuddet: Prisen må højst markedsføres som nedsat i en periode svarende til halvdelen af den periode, normalprisen var gældende i. Det betyder, at hvis normalprisen f.eks. var gældende i 30 dage, må prisnedsættelsen maksimalt markedsføres i 15 dage.
Ved længerevarende kampagner som ”Black Month” og ”Black Week” bør den erhvervsdrivende altså være særligt opmærksom på disse regler.
