Miljømarkedsføring, der altid vil anses for vildledende
Markedsføringslovens bilag 1, der oplister former for handelspraksis, der altid er vildledende, udvides med flere forhold om klima og miljø, herunder bl.a.:
- Fremvisning af bæredygtighedsmærker, der ikke er baseret på en certificeringsordning eller ikke er etableret af offentlige myndigheder.
Det bliver ulovligt at anvende private bæredygtighedsmærker (tillidsmærker, kvalitetsmærker eller tilsvarende, der fremhæver og promoverer et produkt, en proces eller en virksomhed under henvisning til deres miljømæssige og/eller sociale karakteristika), som ikke er certificeret af en tredjepartsverifikationsordning. - Udsagn om produktets indvirkning på miljøet på basis af kompensation for drivhusgasemissioner.
Det er vildledende, hvis den erhvervsdrivende på grundlag af kompensation for drivhusgasemissioner hævder, at produktet har en neutral, reduceret eller positiv indvirkning på miljøet med hensyn til drivhusgasemissioner. - Anvendelse af generiske miljøanprisninger uden at kunne påvise ”anerkendte fremragende miljøpræstationer”, som er relevante for hele anprisningen.
Brug af generiske miljøanprisninger såsom ”miljøvenlig”, ”grøn” eller lignende udtryk vil være vildledende, medmindre der kan dokumenteres anerkendte fremragende miljøpræstationer, herunder bl.a. ved at overholde kravene til EU’s miljømærker eller andre officielt anerkendte miljømærkeordninger i EU’s medlemslande, f.eks. Svanemærket. - Brug af udsagn om hele produktet/virksomheden, når fordelen kun vedrører dele heraf.
Det er vildledende at fremhæve miljøfordele ved hele virksomheden eller produktet, hvis fordelene kun vedrører en del heraf. Dette er allerede gældende praksis, men bliver nu kodificeret. - Omtale af fordele, der følger af lovgivningen, vil også være vildledende, hvis en virksomhed fremhæver krav, som i forvejen gælder for alle produkter i den pågældende produktkategori på EU-markedet, som noget særligt ved sit eget produkt. Dette er allerede gældende praksis, men bliver nu kodificeret.




