Forældelsesfrist for deltidsansattes efterbetalingskrav

Deltidsansattes efterbetalingskrav på overtidstillæg er underlagt en 5-årig forældelsesfrist

Den 4. september 2026 fastslog en faglig voldgiftsret, at deltidsansattes krav på efterbetaling af overtidstillæg er underlagt en 5-årig forældelsesfrist. Voldgiftsretten fastslog også, at forældelsesfrister kan afbrydes allerede ved begæring om fagretlig behandling. 

Sagen udsprang af de to voldgiftskendelser af 4. februar 2026 (FV2025.528 og FV2025.795), der fastslog, at en række nærmere angivne overenskomstbestemmelser om overtidsbetaling i industrioverenskomsterne og i overenskomster på det offentlige område (kommuner, regioner og staten) var i strid med EU-deltidsdirektivet, herunder ikke-forskelsbehandlingsprincippet, såfremt deltidsansatte efter overenskomstbestemmelserne kun skulle have overtidsbetaling for arbejdstimer, der præsteres ud over den normale arbejdstid for fuldtidsansatte.

Kendelserne slog samtidig fast, at deltidsansatte kunne have ret til efterbetaling af overtidstillæg. Spørgsmålet om forældelse blev dog ikke afgjort.

Det spørgsmål tog voldgiftsretten stilling til i denne sag.

Sagens baggrund: Deltidsansat rengøringsassistent krævede efterbetaling af overtidstillæg

A havde siden den 1. januar 2016 været ansat som rengøringsassistent hos B på deltid. A’s ansættelsesforhold var omfattet af serviceoverenskomsten på det private arbejdsmarked og A havde under sin ansættelse udført arbejde ud over den arbejdstid, som fremgik af hans ansættelseskontrakt og modtaget almindelig løn uden overtidstillæg for det pågældende arbejde.

Den 9, januar 2026 og ved inden afsigelsen af de to faglige voldgiftskendelser af 4. februar 2026 (FV2025.528 og FV2025.795) rettede A’s forbund henvendelse til B vedrørende for lidt betalt løn til A og anmodede om en lokalforhandling vedrørende A’s lønkrav.

Lokalforhandlingen blev afholdt den 3. februar 2026 og parterne aftalte at sætte sagen i bero, indtil overenskomstparterne havde drøftet de verserende deltidssager.

Efter afgørelsen af deltidssagerne ved de to faglige voldgiftskendelser af 4. februar 2026 krævede A’s forbund, at B efterbetalte overtidstillæg til A for alt arbejde ud over den kontraktfastsatte arbejdstid, som A havde udført fra den 1. januar 2016 – dvs. for hele ansættelsesperioden.

Den 14. april 2026 begærede A's forbund sagen videreført ved faglig voldgift, hvor A’s forbund krævede, at B efterbetalte overtidstillæg til A for alt arbejde ud over den kontraktfastsatte arbejdstid, som A havde udført fra den 1. januar 2016 – dvs. for hele ansættelsesperioden

Voldgiftsretten skulle alene tage stilling til forældelse

Voldgiftsretten skulle i første omgang alene tage stilling til, om en del af A’s efterbetalingskrav var forældet. 

5-årig forældelsesfrist for efterbetalingskrav

Opmanden fastslog indledningsvis, at A’s eventuelle krav på efterbetaling af overtidstillæg var omfattet af den 5-årige forældelsesfrist i forældelseslovens § 4, stk. 1. 

Opmanden fastslog videre, at forældelsesfristen skulle regnes fra det tidspunkt, hvor overtidstillægget kunne have været krævet betalt, jf. forældelseslovens § 2, stk. 1.

Var forældelsesfristen suspenderet?

Parterne var uenige om, hvorvidt den 5-årige forældelsesfrist havde været suspenderet efter forældelseslovens § 3, stk. 2, med den virkning, at A kunne kræve efterbetaling 10 år tilbage, jf. forældelseslovens § 4, stk. 2, jf. § 3, stk. 3, nr. 4, hvorefter forældelse indtræder senest 10 år efter begyndelsestidspunktet i henhold til § 2. 

Klager gjorde gældende, at forældelsen var suspenderet som følge af utilregnelig uvidenhed om kravet, jf. forældelseslovens § 3, stk. 2. Klager henviste til, at der var tale om et spørgsmål om overenskomstens forståelse og at forældelsesfristen derfor havde været suspenderet fra ansættelsens begyndelse i 2016 til voldgiftskendelserne af 4. februar 2026

Indklagede gjorde gældende, at A ikke havde været i utilregnelig uvidenhed om kravet. Indklagede henviste til at der ikke var tale om ukendskab til overenskomstens regler, men derimod tale om ukendskab til EU-retten, herunder hvordan ikke-forskelsbehandlingsprincippet i EU-deltidsdirektivet generelt skulle forstås og at A derfor havde befundet sig i en retsvildfarelse, som ikke begrundede suspension af forældelsesfristen.

Opmanden bemærkede indledningsvis, at efter retspraksis kan ukendskab til, hvad der følger af en kollektiv overenskomst, begrunde suspension af forældelsesfristen efter forældelseslovens § 3, stk. 2.

Opmanden udtalte herefter, at A’s eventuelle efterbetalingskrav imidlertid ikke var baseret på ukendskab til bestemmelserne i serviceoverenskomsten, men derimod skyldtes, at A ikke var klar over, hvad ikke-forskelsbehandlingsprincippet i EU-deltidsdirektivet indebar i relation til betaling af deltidsansattes overarbejde.

Opmanden fandt på den baggrund, at A havde været i en retsvildfarelse.

Opmanden udtalte videre, at en retsvildfarelse som det klare udgangspunkt ikke kan begrunde suspension efter forældelseslovens § 3, stk. 2, og at der efter retspraksis skal foreligge særlige omstændigheder for at fravige dette udgangspunkt. 

Opmanden fandt, at det forhold, at en dansk overenskomstbestemmelse, der gennemfører en EU-forpligtelse, viser sig at stride mod EU-retten, ikke i sig selv udgør en særlig omstændighed, der begrunder suspension.

Da der heller ikke forelå andre særlige omstændigheder, fandt opmanden ikke grundlag for undtagelsesvis at suspendere forældelsesfristen som følge af retsvildfarelse.

A’s efterbetalingskrav var derfor underlagt den 5-årige forældelse, og A kunne dermed ikke kræve betaling af overtidstillæg 10 år tilbage.

Hvornår blev forældelsesfristen afbrudt?

Parterne var uenige om, hvornår forældelsesfristen for det rejste efterbetalingskrav blev afbrudt.

Klager gjorde gældende, at fristen allerede blev afbrudt den 9. januar 2026, hvor forbundets lokalafdeling anmodede om en lokalforhandling vedrørende A’s lønkrav, jf. forældelseslovens § 21, stk. 5.

Indklagede gjorde gældende, at fristen tidligst blev afbrudt den 14. april 2026 ved begæringen om faglig voldgift, jf. forældelseslovens § 16, stk. 3.

Med henvisning til lovbemærkningerne til forældelseslovens § 21, stk. 5 og den fagretlige behandlings særlige karakter fastslog opmanden, at iværksættelse af fagretlig behandling har afbrydelsesvirkning efter § 21, stk. 5.

Opmanden angav, at det ikke kunne være meningen med forældelsesloven, at den, som efter en kollektiv overenskomst er retligt afskåret fra at begære afholdelse af faglig voldgift, ikke skal kunne afbryde forældelsesfristen ved at tage det nødvendige fagretlige skridt, som kræves for senere at kunne indlede en faglig voldgift. Reale grunde talte således efter opmandens opfattelse for, at forældelsesfristen afbrydes, når der indkaldes til fagretlig behandling i overensstemmelse med, hvad der er pligt til efter overenskomstgrundlaget. 

Opmanden anførte videre, at dette gælder, uanset hvilken form for fagretligt møde der efter overenskomsten skal indkaldes til. 

På den baggrund fastslog opmanden, at begæringen om lokalforhandling den 9. januar 2026 afbrød forældelsesfristen, jf. forældelseslovens § 21, stk. 5.

Havde en procesaftale suspenderet forældelsesfristen før den 9. januar 2026?

Parterne var også uenige om, hvorvidt forældelsesfristen af andre grunde end § 3, stk. 2 havde været suspenderet før den 9. januar 2026.

Klager gjorde gældende, at forældelsen måtte være suspenderet ved et overenskomstprotokollat om ”Procesaftale vedrørende deltid”, indgået af overenskomstparterne den 27. februar 2025 i forbindelse med OK25. Af protokollatet fremgik det, at overenskomstparterne var enige om at afvente afgørelsen i den faglige voldgift, der skulle anlægges vedrørende industrioverenskomsterne. Der var endvidere enighed om, at der ikke kunne anlægges sager om overtidsbetaling til deltidsansatte på Serviceoverenskomstens område, før afgørelsen forelå.

Indtil afgørelsen på industriens område forelå, var parterne således efter protokollatet afskåret fra at rejse sager om overtidsbetaling til deltidsansatte på serviceoverenskomstens område.

Opmanden fandt, at protokollatet, uanset at spørgsmålet om forældelse ikke direkte var omtalt heri, måtte forstås sådan, at sager omfattet af serviceoverenskomsten i forældelsesmæssig henseende blev stillet i bero (suspenderet), indtil afgørelsen i prøvesagen på det private arbejdsmarked var afgjort – hvilket den blev den 4. februar 2026.

Opmanden fandt herefter, at den del af A’s krav på efterbetaling af overtidstillæg, der forfaldt før den 27. februar 2020, dermed var forældet.

3-årig forældelsesfrist for rentekrav

Opmanden anførte, at da renter af ansættelsesretlige krav forældes efter tre år i henhold til forældelseslovens § 3, stk. 1, var A’s krav på renter, der forfaldt før den 27. februar 2022, dermed forældet.

Vores kommentarer

Kendelsen er relevant for alle private arbejdsgivere, der beskæftiger eller har beskæftiget deltidsansatte, og som risikerer krav om efterbetaling af overtidstillæg efter voldgiftskendelserne af 4. februar 2026 (FV2025.528 og FV2025.795).

Kendelsen fastslår, at efterbetalingskrav på overtidstillæg er underlagt en 5-årig forældelsesfrist, og at rentekrav er underlagt en 3-årig forældelsesfrist.

Dette må også gælde for offentlige arbejdsgivere. 

Kendelsen fastslår desuden, at forældelsesfristen kan anses for afbrudt allerede fra det tidspunkt, hvor der indkaldes til fagretlig behandling i overensstemmelse med, hvad der er pligt til efter overenskomstgrundlaget, jf. forældelseslovens § 21, stk. 5, og at begæring om lokalforhandling kan anses for at have afbrydelsesvirkning efter bestemmelsen.

Kendelsen viser også, at arbejdsgivere bør være opmærksomme på, at protokollater og procesaftaler kan have forældelsesretlig virkning – også selv om forældelse ikke er direkte omtalt heri.

Hos Poul Schmith rådgiver vi private og offentlige arbejdsgivere om de ansættelsesretlige spørgsmål, der kan opstå i forbindelse med deltidsansattes krav på efterbetaling af overtidstillæg – herunder forældelse, suspension og procesaftaler.

Kontakt gerne vores specialister, hvis du har brug for rådgivning om forældelse af deltidsansattes efterbetalingskrav.

Nyheden er baseret på faglig voldgiftskendelse af 4. september 2026 i sag nr. FV2026.573.

Læs mere om vores rådgivning inden for Ansættelsesret og arbejdsret.