Sagens baggrund
Aarhus Kommune havde vedtaget en plan for beskyttelse af drikkevandet i Beder, og kommunen meddelte derpå påbud om pesticidfri drift til en række landmænd.
Efter miljøbeskyttelseslovens § 26 a, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen, når der er vedtaget en indsatsplan for et område efter vandforsyningsloven, hvis der ikke kan opnås en aftale, mod erstatning pålægge ejeren af en ejendom i området rådighedsindskrænkninger, som er nødvendige for at sikre nuværende eller fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat eller pesticider.
Påbuddene om pesticidfri drift blev stadfæstet af Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandlede sagen i kombinationsnævnet, hvor både sagkyndige og læge medlemmer medvirker. Klagenævnet lagde både vægt på hydrogeologisk kortlægning, fund af nitrat og pesticider og på, at drikkevandsressourcen i området er begrænset. Klagenævnet fandt, at grundvandsressourcen var sårbar over for forurening, og nævnet fandt også, at det var i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet at meddele forbud.