Nyt IE-direktiv: Kommunerne får flere sager og skærpede tilsynskrav

”Need to know” for kommunerne

Det overordnede formål med det nye IE-direktiv er at reducere forurening fra industrielle anlæg og styrke håndhævelsen på tværs af EU.

Som bekendt er det som udgangspunkt kommunerne, der træffer afgørelse om godkendelse af listevirksomheder (virksomheder, anlæg eller indretninger, der er optaget på listen) i medfør af godkendelsesbekendtgørelsen, mens Miljøstyrelsen er godkendelses- og tilsynsmyndighed for de virksomheder, som anses for særligt miljøbelastende. 

I Danmark vil en væsentlig del af godkendelses- og tilsynsopgaverne således ligge hos kommunerne. Derfor er det relevant at dykke lidt ned i, hvad kommunerne kan forvente af ændringer som følge af implementeringen af IE-direktivet.

Flere anlæg bliver omfattet af IE-direktivet

Det nye IE-direktivet udvider og præciserer, hvilke industrielle og agroindustrielle aktiviteter, der er omfattet af bilag I og II, så flere anlæg fremover bliver omfattet af IE godkendelse, BAT krav (den bedste tilgængelige teknik) og systematiske tilsyn.

Det betyder, at flere typer anlæg fremover skal have godkendelse efter reglerne i IE-direktivet, og at der skal føres tilsyn efter de særlige EU‑krav. For kommunerne kan dette bl.a. indebære flere godkendelsessager med direkte anvendelse af BAT‑konklusioner (den bedste tilgængelige teknik) mv. Herudover vil der være behov for at gennemgå eksisterende godkendelser med henblik på revurdering eller skærpelse, når nye eller ændrede BAT‑konklusioner vedtages.

I praksis vil flere anlæg derfor “rykke op” i en kategori, hvor kommunerne skal arbejde mere systematisk i forbindelse med godkendelse og tilsyn i overensstemmelse med IE-direktivets krav herom.

Skærpede og mere bindende krav til tilsyn og håndhævelse

Herudover skærper IE-direktivet kravene til, hvordan myndighederne planlægger og gennemfører tilsyn og håndhævelse.

Bl.a. skal medlemsstaterne sikre regelmæssige og risikobaserede inspektioner af IE‑anlæg ved bedømmelsen af den miljømæssige risiko. Der skal være en klar og konsekvent opfølgning på overtrædelser, herunder krav om, at virksomhederne træffer de nødvendige foranstaltninger inden for fastsatte frister, jf. bl.a. den nye artikel 8 og artikel 14, stk. 1. 

Herudover skal der være effektive, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner i overensstemmelse med artikel 79, som også udgør en ny ændring i IE-direktivet. 

For kommunerne betyder det, at tilsynet i højere grad skal planlægges og dokumenteres efter de ovenfor nævnte EU‑retlige rammer, ligesom der skal være en klar linje for, hvordan overtrædelser håndteres, herunder også med henblik på efterfølgende kontrol.

Større krav til dokumentation, data og transparens

I det nye IE-direktiv lægges der betydelig vægt på data og offentlig adgang til oplysninger.

Kommunerne vil særligt skulle forholde sig til krav om, at oplysninger om emissioner og efterlevelse registreres og kan stilles til rådighed for offentligheden. Krav om, at relevante oplysninger til brug for EU‑overvågning mv. indberettes, vil ligeledes være relevant for kommunerne. 

Ovenstående indebærer generelt, at kommunerne allerede nu med fordel kan styrke systematisk indsamling og journalisering af data fra virksomhederne og sikre, at digitale systemer understøtter både tilsyn, sagsbehandling og offentliggørelse, når sidstnævnte er påkrævet.

Mindre skøn og mere styring via BAT‑konklusioner

Med det nye IE-direktiv understreger EU-lovgiver generelt, at vilkår i miljøgodkendelser som udgangspunkt skal ligge inden for emissionsniveauerne i BAT‑konklusionerne (den bedste tilgængelige teknik).

Kommunerne skal derfor fremover kun undtagelsesvis og velbegrundet afvige BAT‑emissionsniveauerne og samtidig løbende følge nye og reviderede BAT‑konklusioner, som udløser pligt til revurdering af vilkår. Dette indsnævrer den nationale og lokale skønsmargin og gør reguleringen vedrørende BAT til det primære udgangspunkt for kommunernes sagsbehandling.

Afslutningsvis skal det bemærkes, at selv om en dansk implementering af IE-direktivet endnu ikke er på plads, og implementeringsfristen endnu ikke er udløbet, kan kommunerne med fordel allerede nu:

• Kortlægge, hvilke eksisterende og potentielle nye anlæg i kommunen der efter ændringen af bilag I og II kan blive omfattet af IE direktivet.
• Gennemgå tilsynspraksis for nuværende anlæg i lyset af artikel 23, hvorefter medlemslandene er forpligtet til at oprette et system for miljøinspektion af anlæg, der omfatter undersøgelse af alle relevante miljøpåvirkninger fra de pågældende anlæg, og overveje, om tilsynsplaner, tilsynsfrekvens og opfølgning skal justeres.
• Overveje om eksisterende standardvilkår, vejledninger og digitale løsninger bør tilpasses, så de uden større ændringer kan bringes i overensstemmelse med de nye regler i IE-direktivet.

Gennem årene har vi opnået et indgående kendskab til de særlige spørgsmål, der opstår ved behandlingen af miljøsager, herunder både i lyset af nationale og EU-retlige regler. 

Hvis du arbejder i en kommune og har spørgsmål til det nye IE-direktiv i forbindelse med dit arbejde, er du velkommen til at tage fat i en af os.