Højesteretsdom om 5-års forældelsesfrist for udbytteskat og royaltyskat

Baggrunden for sagen om forældelsesfristen

I 2017 anmodede tre begrænset skattepligtige de danske skattemyndigheder om tilbagebetaling af indeholdt kildeskat for henholdsvis udbytte og royalty, som de havde modtaget fra danske selskaber. De henviste til, at den indeholdte kildeskat oversteg den endelige skat, som de skulle betale i henhold til den dobbeltbeskatningsoverenskomst, som de hver især var omfattet af.
 
SKAT (nu Skattestyrelsen) afviste kravene, fordi SKAT anså kravene for ikke at være omfattet af den særlige forældelsesfrist på 5 år efter kildeskattelovens § 67 A.

De begrænset skattepligtige indbragte spørgsmålet for domstolene, hvor Østre Landsret gav dem medhold i, at deres krav var omfattet af forældelsesfristen på 5 år efter kildeskattelovens § 67 A og dermed ikke forældet.

Skatteministeriet (nu Skatte- og Vækstministeriet) ankede landsrettens dom til Højesteret, som afsagde dom den 11. juni 2026.

Hvad siger Højesterets dom om forældelsesfristen for tilbagebetaling udbytteskat og royaltyskat?

Højesteret fastslog i sin dom, at de tre begrænset skattepligtiges krav på tilbagebetaling af udbytteskat og royaltyskat var omfattet af forældelsesfristen på 5 år efter kildeskattelovens § 67 A og dermed ikke forældet.

Højesteret fandt, at ordlyden af kildeskattelovens § 67 A ikke entydigt og klart angiver, hvilke krav der er omfattet af den særlige forældelsesfrist på 5 år. Efter Højesterets opfattelse var det mest nærliggende at forstå forarbejderne til bestemmelsen på den måde, at de tilbagebetalingskrav, der rejses af en begrænset skattepligtig, er omfattet af fristen på 5 år.

Højesteret lagde i den forbindelse vægt på, at sådanne tilbagesøgningskrav i praksis er de mest hyppigt forekommende, og at forarbejderne angav, at forældelsesfristen for krav omfattet af §§ 65-65 D sidestilles med forældelsesfristen i transfer pricing-sager og omstruktureringssager på 5 år for både skattemyndighedernes og den skattepligtiges krav, jf. skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 3.

Endelig lagde Højesteret vægt på, at skattemyndighederne umiddelbart efter indførelsen af § 67 A forstod og administrerede forældelsesfristen i kildeskattelovens § 67 A på den måde, at den omfattede begrænset skattepligtiges tilbagesøgningskrav og ikke kun indeholdelsespligtiges tilbagesøgningskrav.

Højesteret stadfæstede på den baggrund landsrettens dom.

Sagen blev varetaget af Skatteministeriets interesser for domstolene blev varetaget af advokat Steffen Sværke i samarbejde med advokat Mattias Chor.

Læs mere om vores rådgivning inden for Skatter og afgifter.