Kunstig intelligens stiller krav til organisationers AI-færdigheder

Kunstig intelligens vinder hastigt indpas i kommunerne, men teknologien rejser også væsentlige juridiske og databeskyttelsesretlige spørgsmål. Et vigtigt tiltag handler om at sikre, at medarbejdere i organisationer har nødvendige og tilstrækkelige AI-færdigheder.

Kunstig intelligens vinder hastigt indpas i kommunerne, men teknologien rejser også væsentlige juridiske og databeskyttelsesretlige spørgsmål. Et vigtigt tiltag handler om at sikre, at medarbejdere i organisationer har nødvendige og tilstrækkelige AI-færdigheder.

En verden af muligheder – og potentielle risici

Kunstig intelligens (AI) fylder i stigende grad i den kommunale hverdag. Flere danske kommuner anvender allerede AI som led i sagsbehandling, administration, borgerservice og beslutningsstøtte. Potentialet ved AI-teknologi er betydeligt med mulighed for at effektivisere arbejdsgange og bedre brug af ressourcer.

Fra et juridisk perspektiv er det afgørende, at AI-løsninger implementeres på et solidt retligt og organisatorisk grundlag. Kommuner opererer i et komplekst samspil mellem forvaltningsretten, databeskyttelsesreglerne og nu også forordningen om kunstig intelligens. Det stiller krav til både organisationen og de enkelte medarbejdere.

AI-løsninger i kommuner vil ofte involvere behandling af personoplysninger, herunder i nogle tilfælde følsomme personoplysninger. Det indebærer, at tilstrækkelig beskyttelse af personoplysninger skal indtænkes helt fra den tidligere begyndelse af databehandlingsaktiviteten. Kommunen skal kunne redegøre for behandlingsaktivitetens formål, det bagvedliggende datagrundlag, potentielle risici samt for de foranstaltninger, der sikrer borgernes rettigheder og frihedsrettigheder. Samtidig skal der foretages en menneskelig indgriben i de beslutningsstøttende AI-systemer. Manglende gennemsigtighed eller utilstrækkelig dokumentation kan svække borgernes tillid og medføre kritik fra tilsynsmyndigheder som Datatilsynet.

Derudover rejser brugen af AI-teknologi nye spørgsmål om ansvar. Hvordan sikres det, at automatiserede processer ikke fører til usaglig forskelsbehandling? Hvordan bevares den nødvendige menneskelige kontrol i afgørelser, der har betydning for borgernes retstilling? 

Vores erfaring i Poul Schmith/Kammeradvokaten er, at de mest vellykkede AI-projekter i kommunerne er dem, hvor jura, databeskyttelse, it-sikkerhed og relevante fagområder indgår i et tæt samarbejde fra begyndelsen af projektets tilblivelse. Når ansvarlighed og compliance indtænkes tidligt, bliver brugen af AI-teknologi ikke en risiko, men et brugbart og legitimt redskab i den kommunale opgaveløsning.

Sikring af nødvendige AI-færdigheder

For at understøtte kommuner i at sikre den nødvendige viden om kunstig intelligens tilbyder Poul Schmith/Kammeradvokaten AI-uddannelsen, som er en praksisnær uddannelse i ansvarlig brug af kunstig intelligens og governance. Uddannelsen er relevant for alle, der arbejder med AI-løsninger og compliance, herunder for ledere, jurister, DPO’er og andre medarbejdere, og fokuserer på samspillet mellem kunstig intelligens, databeskyttelse, forvaltningsret og AI-reguleringen. Som deltager på AI-uddannelsen får man gratis adgang i hele 2026 til vores populære AI-netværk for offentlige myndigheder. Her kan du løbende blive opdateret på nye domme, vejledninger og lovgivning og få sparring og networking.

Læs mere om uddannelsens opbygning, se tidligere deltageres bedømmelser og tilmeld dig uddannelsen her.

Hold dig opdateret: Få juridisk viden og indsigter fra vores eksperter direkte i din indbakke

Når du tilmelder dig vores nyhedsbreve, bliver du opdateret på seneste nyt fra de retsområder, som du ønsker at følge. Du får også adgang til kommende kurser, webinarer og arrangementer – alt sammen designet til at holde dig informeret og ajour. Uanset om du er på udkig efter rådgivning, viden eller netværksmuligheder, er vores nyhedsbreve din nøgle til det hele.