Grønlands Landsret: Selvstyrets departementer er én myndighed ved Naalakkersuisuts afgørelser

Hvornår er Selvstyrets departementer én myndighed?

Sagen angik først og fremmest det helt grundlæggende spørgsmål, om udveksling af dokumenter mellem Selvstyrets departementer, må anses for at være interne i sagsbehandlingslovens forstand, når det sker som led i at forberede en afgørelse, der efter loven tilkommer Naalakkersuisut. 

Usikkerheden har haft grundlag i, at en administrativ enhed efter den danske forvaltningslov – som den grønlandske sagsbehandlingslov i nogen udstrækning er basereret på – i almindelighed må karakteriseres som enten en selvstændig myndighed eller en del af en anden myndighed. Tilsvarende betragtninger har Ombudsmanden for Inatsisartut lagt til grund i en udtalelse af 9. januar 2015 om Råstofstyrelsen og Miljøstyrelsen på Råstofområdet. 

I sagen, der blev indbragt for domstolene, havde Råstofdepartementet meddelt et selskab delvis afslag på aktindsigt i en række dokumenter, herunder interne arbejdsdokumenter og brevveksling med departementets advokat.

De interne dokumenter var – som led i forberedelsen af en sag efter råstofloven om selskabets tilladelse – udvekslet mellem Råstofstyrelsen og henholdsvis Råstofdepartementet, Departementet for Natur og Miljø, Departementet for Mineralske Råstoffer, Departementet for Erhverv, Arbejdsmarkedet, Handel og Energi samt Formandens Departement.

Grønlands Landsret fastslog ligesom Retten i Grønland, at udvekslingen af dokumenterne, herunder med departementer, der ikke havde råstoffer som sit område, måtte anses som et led i, at det var det samlede Naalakkersuisut, der behandlede sagen efter råstofloven. På den baggrund måtte dokumenterne anses for at være udvekslet mellem – i denne sammenhæng – forskellige enheder under myndigheden Naalakkersuisut. Dokumenterne var derfor interne i sagsbehandlingslovens forstand, jf. sagsbehandlingslovens § 12. 

Begge domstole fandt også, at korrespondancen med Råstofstyrelsens advokat var undtaget fra aktindsigt, jf. sagsbehandlingslovens § 14, nr. 3. Der blev lagt vægt på, at bestemmelsen ikke kun omfatter brevveksling mellem en myndighed og en advokat om et tvivlsspørgsmål, der har direkte sammenhæng med en verserende retssag eller et eventuelt sagsanlæg, men også hvor et sagsanlæg må forudses som en nærliggende mulighed i anledning af en afgørelse, myndigheden har truffet. Bestemmelsen har således et bredt anvendelsesområde, og der stilles efter praksis ikke strenge krav til, hvornår en retssag må forudsættes som en nærliggende mulighed.

Da dokumenterne var undtaget fra aktindsigt efter sagsbehandlingsloven, kunne de ikke kræves udleveret efter retsplejelovens regler om edition. 

Det har gennem en længere årrække givet anledning til tvivl, i hvilket omfang Selvstyrets departementer og styrelser kan anses for at være én myndighed, når de forbereder sager, hvor Naalakkersuisut efter loven er kompetent til at træffe afgørelse. Med Grønlands Landsrets dom er det afgjort, at Selvstyrets departementer og styrelser er forskellige enheder under Naalakkersuisut, når de forbereder sager, hvor Naalakkersuisut efter loven skal træffe afgørelse.

Det er også cementeret med dommen, at brevveksling med advokater som den ganske klare hovedregel er undtaget fra aktindsigt, idet der efter praksis ikke stilles strenge krav til, hvornår en retssag må forudsættes som en nærliggende mulighed.