Lynetteholms anlægsarbejder standses ikke

Sagens baggrund

Folketinget vedtog den 4. juni 2021 lov nr. 1157 af 11. juni 2021 om anlæg af Lynetteholm. Loven bemyndiger Udviklingsselskabet By & Havn I/S til bl.a. at anlægge Lynetteholm ved at opfylde et areal i Københavns Havn.

Anlægget af Lynetteholm skal bidrage til at løse en række udfordringer i hovedstaden. Projektet vil bl.a. kunne skabe plads til deponering af overskudsjord, sikre arealer til flere boliger og virksomheder, øge lønsomheden af og skaffe finansiering til nødvendige investeringer i infrastruktur, indgå som et led i klimasikringen af København mod stormflod fra nord og give mulighed for at udflytte visse havneaktiviteter fra Inderhavnen.

Lynetteholm planlægges etableret som et ca. 2,8 km2 opfyldt område øst for Trekroner Søfort mellem Nordhavn og Refshaleøen. Arbejdet med Lynetteholms yderste kant, perimeteren, er opdelt i 2 faser, hvor fase 1 er afsluttet, og hvor fase 2 afsluttes i 2026. Det inddæmmede områdes fyldes herefter op med overskudsjord fra anlægsprojekter i hovedstadsområdet.

Landsrettens kendelse

Klimabevægelsen i Danmark anlagde den 22. oktober 2021 sag mod Transportministeriet og Udviklingsselskabet By & Havn I/S bl.a. med påstand om, at anlægsloven for Lynetteholm er ugyldig.

Klimabevægelsen begærede under sagens behandling søgsmålet tillagt opsættende virkning. Konsekvensen af opsættende virkning ville være, at anlægget af Lynetteholms perimeter ikke kunne fortsætte, imens retssagen verserede.

Til støtte for begæringen om opsættende virkning henviste Klimabevægelsen til, at anlægsloven var vedtaget i strid med forskrifterne om international høring i miljøvurderingslovens § 38, VVM-direktivets artikel 7-8a og Espoo-konventionens artikel 2-7. Klimabevægelsen gjorde således gældende, at etableringen af Lynetteholm har væsentlig indvirkning på miljøet i en anden medlemsstat, idet etableringen af perimeteren nedsætter vandgennemstrømningen og dermed salttransporten til Østersøen via Øresund, hvilket ifølge Klimabevægelsen har væsentlig betydning for plante- og dyrelivet i Østersøen.

Ved kendelse af 22. marts 2024 fandt Østre Landsret, at miljøvurderingslovens § 38 ikke fandt anvendelse på Lynetteholm-projektet, ligesom landsretten fandt, at en eventuel konstatering af, at Espoo-konventionens bestemmelser var tilsidesat, ikke kunne føre til anlægslovens ugyldighed.

Landsretten bemærkede herefter, at der for landsretten var fremlagt og dokumenteret en række rapporter om de foretagne miljømæssige undersøgelser af Lynetteholm-projektet, som lå til grund for anlægslovens vedtagelse, ligesom der var redegjort for kontakten mellem danske og svenske myndigheder og kontakten til øvrige Østersølande i anledning af projektet. Efter en foreløbig vurdering fandt landsretten herefter, at der ikke var rimeligt grund til at antage, at der var sket en tilsidesættelse af VVM-direktivets artikel 7-8a, som kunne føre til lovens ugyldighed.

Det materielle spørgsmål om anlægslovens ugyldighed skal på et senere tidspunkt behandles af Østre Landsret.

Sagen blev varetaget af Jakob Kamby og Kim Christian Højmark.

Læs mere om vores rådgivning inden for miljø og planlægning.