Sagens baggrund
Sagen vedrørte lovligheden af en byggetilladelse til ejeren af en sommerhusejendom. Tilladelsen omfattede bl.a. etablering af ny tagkonstruktion med stråtag, to kobberkviste samt opførelse af et udhus.
Ejendommen var beliggende inden for en lokalplan, der bl.a. bestemte, at om- og tilbygninger skal ske med respekt for bygningens opførelsestidspunkt og dens oprindelige arkitektoniske udtryk. Kommunen vurderede, at byggeriet ikke var i strid med lokalplanen, og at der således kunne meddeles byggetilladelse til det ansøgte.
Byretssagen
Naboen indbragte kommunens byggetilladelse for byretten og gjorde bl.a. gældende, at byggetilladelsen stred mod lokalplanen bevarende bestemmelser.
Retten i Helsingør fandt ved dom af 21. april 2023, at der ikke var noget grundlag for at tilsidesætte byggetilladelsen.




