Manglende retlig interesse i efterprøvelse af tidligere kommuneplan

Retssagen angik gyldigheden af en afgørelse fra Planklagenævnet, hvorefter en borger i en kommune ikke havde fået medhold i en klage over udpegninger af økologiske forbindelser i en kommuneplan. Efter tidspunktet for nævnets afgørelse havde kommunen vedtaget et kommuneplantillæg, og kommunen vedtog desuden senere en ny kommuneplan, som afløste udpegningerne i den påklagede plan. Ved dom af 15. maj 2024 fandt Østre Landsret efter en samlet vurdering, at borgeren ikke havde retlig interesse i at få prøvet afgørelsen. Landsretten afviste derfor sagen i det hele.

Retssagen angik gyldigheden af en afgørelse fra Planklagenævnet, hvorefter en borger i en kommune ikke havde fået medhold i en klage over udpegninger af økologiske forbindelser i en kommuneplan. Efter tidspunktet for nævnets afgørelse havde kommunen vedtaget et kommuneplantillæg, og kommunen vedtog desuden senere en ny kommuneplan, som afløste udpegningerne i den påklagede plan. Ved dom af 15. maj 2024 fandt Østre Landsret efter en samlet vurdering, at borgeren ikke havde retlig interesse i at få prøvet afgørelsen. Landsretten afviste derfor sagen i det hele.

Sagens baggrund

En borger i en kommune klagede til Planklagenævnet over udpegningerne af økologiske forbindelser i Kommuneplan 2017. Planklagenævnet gav ikke borgeren medhold i sin klage.

Efterfølgende vedtog kommunen først et kommuneplantillæg og senere en ny kommuneplan, der afløste udpegningerne i Kommuneplan 2017, som nævnet havde efterprøvet.

Borgeren indbragte Planklagenævnets afgørelse for domstolene og lagde desuden sag an mod kommunen om kommuneplantillægget og Kommuneplan 2021.

Byretten kom frem til, at borgeren havde retlig interesse i at få prøvet gyldigheden af Planklagenævnets afgørelse, selvom Kommuneplan 2017 var blevet afløst af andre planer. Byretten fandt desuden, at nævnets afgørelse var ugyldig.

Planklagenævnet ankede dommen.

Landsrettens dom

Landsretten afviste sagen som følge af manglende retlig interesse.

Med henvisning til planlovens § 11, stk. 1, og § 11 a, stk. 1, nr. 14, anførte landsretten indledningsvist, at en kommune skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. indeholder retningslinjer for varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne, herunder bl.a. for så vidt angår økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser. I forlængelse heraf anførte landsretten, at det af forarbejderne til bestemmelserne fremgår, at kommunens retningslinjer ikke har direkte retsvirkning for borgerne i kommunen, men alene udgør et grundlag for kommunens behandling af konkrete sager.

På baggrund heraf fandt landsretten efter en samlet vurdering, at borgeren ikke havde retlig interesse i at få prøvet gyldigheden af Planklagenævnets afgørelse.

Landsretten lagde navnlig vægt på, at borgerens påstand om afgørelsens ugyldighed ikke udsprang af en konkret eller aktuel retstvist, og at udpegningen af økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser i kommuneplanen på tidspunktet for landsrettens dom reelt var uden betydning for borgens retsstilling.

Landsretten afviste derfor sagen i det hele.

Sagen blev varetaget af Kim Christian Højmark og Josephine Fie Legarth.

Læs mere om vores rådgivning inden for miljø og planlægning.

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREVE

Mere end 20.000 personer abonnerer på vores nyhedsbreve og modtager løbende vores juridiske nyheder og publikationer. Nyhedsbrevene giver også et overblik over vores kurser, webinarer og netværksmøder, og fra tid til anden indeholder de information om særlige arrangementer inden for de områder, du interesserer dig for. Vi ser frem til at dele vores viden om juridiske emner med dig.