”Nå, du læser erhvervsjura, så er du vel god til Excel?”

Myte 1: Så er du vel egentlig mest økonom?

En særligt udbredt forestilling er, at man som erhvervsjurist egentlig er mere økonom end jurist, og dermed ender med alt, hvad der nærmer sig Excel. ”Jeg er tit blevet mødt med den tese, at jeg primært har interesse for det økonomiske og i mindre grad interesserer mig for det juridiske,” fortæller Simon Østergaard Larsen, der er Senior Manager i afdelingen Skat - Transfer Pricing og Vurdering, hvor han sidder med retssagsbehandling i sager om transfer pricing-sager i et retssagsteam. 

Men kombinationen af økonomi og jura betyder ikke, at man bruger mere tid på regnskaber end paragraffer. Tværtimod.

 “Selvom jeg selvfølgelig har en interesse for det økonomiske, ligger min interesse jo i samspillet mellem juraen og økonomien”

Simon ser f.eks. ofte i skattesager, at der opstår nogle økonomiske problematikker. Her skal det økonomiske problem forstås i en juridisk kontekst, hvilket er her, hvor kombinationen af jura og økonomi er særlig relevant. I Simons nuværende rolle behandler han en stor portefølje af skatteretlige problemstillinger, og fremhæver særligt Transfer Pricing, der ofte indeholder svære økonomiske problemstillinger.

”Forståelsen af disse problemstillinger og løsningen af dem i en juridisk kontekst er noget, hvor erhvervsjurastuderende og erhvervsjurister kan bidrage med noget værdifuldt (...)“

Han mener desuden, at forskellige øjne på samme problemstillinger efter hans opfattelse kan gøre løsningen bedre.

Stine Egeris Pedersen, der er partner i afdelingen for EU- og Markedsregulering, genkender styrken fra sin egen praksis, men fra en anden vinkel. 

“Erhvervsjurister har et solidt juridisk fundament, men ofte også en særlig forståelse for den virkelighed, som juraen skal fungere i. Det kan f.eks. være sammenhængen mellem den juridiske problemstilling og en virksomheds forretningsmodel, økonomi, organisation eller strategiske handlemuligheder.” 

Stine tilføjer, at det også handler om at kunne forklare løsningerne i praksis. Klienten har sjældent kun brug for et juridisk korrekt svar, men har også brug for at forstå, hvad svaret betyder i praksis, hvilke risici der er, og hvilke handlemuligheder det giver.

Vores egen oplevelse er den samme. Vi arbejder i dag i vidt forskellige afdelinger på tværs af Poul Schmith/Kammeradvokaten. Mikkel Albrecht Madsen arbejder i afdelingen Skat og afgifter, og Rasmus Nedergaard-Jensen arbejdede tidligere i afdelingen for Offentlig forvaltning, tvister og EU-ret, men nu i Corporate Commercial. Om man er jurastuderende eller erhvervsjurastuderende er ikke det afgørende. Det afgørende er nysgerrigheden og evnen til at bringe sine kompetencer i spil på tværs af fagområder. Den erhvervsjuridiske baggrund giver en forretningsforståelse og et blik for tal, der f.eks. gør det muligt at læse regnskaber kritisk, mens den juridiske analyse altid er og forbliver kernen i arbejdet.

Myte 2: ” Du kan ikke sidde i et retssagsteam som erhvervsjurist?"

En anden myte, der går igen bag skrivebordet med større kildesøgninger, kontrakter og andet sagsforberedende arbejde er, at egentligt retssagsarbejde er forbeholdt ”rigtige” jurister. Men sådan hænger det ikke sammen i praksis. Som erhvervsjurist er der rig mulighed for at hjælpe med forberedelsen af retssager, da 90 procent af arbejdet foregår uden for retssalen, selvom man sidder i et retssagstungt team, som Simon gør.

“(...) mine opgaver [består] hovedsageligt i at skrive skrifter og forberede hovedforhandlinger sammen med den partner, som er tilknyttet sagen,”  fortæller Simon. 

Simon beskriver, at han særligt fra sin hverdag kan genkende, at der i Transfer Pricing sammenhænge kan være gavn af den økonomiske forståelse af virksomhedens drift, diverse regnskabsmæssige beregninger mv.

Stine genkender samme mønster fra hendes erfaring fra hendes arbejdsopgaver i konkurrenceret og statsstøtteret, hvor vurderingerne ofte forudsætter en forståelse af det pågældende marked, aktørernes adfærd, incitamenter og de økonomiske konsekvenser af forskellige løsninger.

Hun understreger dog, at man ikke selv skal være økonom eller kunne gennemføre alle økonomiske analyser:

“Det er en klar styrke at kunne stille de rigtige spørgsmål, forstå de centrale økonomiske forudsætninger og samarbejde kvalificeret med klientens økonomifunktion, økonomer eller andre specialister.”

Både Stine og Simon fremhæver denne pointe. Stine påpeger, at de forskellige uddannelsesmæssige baggrunde og erfaringer kan gøre, at man ofte ser forskellige aspekter af samme problematik. Det kan udfordre vanetænkning og resultere i mere robuste løsninger. Simon påpeger de samme aspekter; nemlig at forskellige "øjne" på en løsning kan forbedre det endelige resultat. Værktøjskassen som erhvervsjurist er altså ikke begrænset til ét område. Uanset om det handler om rådgivning i komplekse aftalekonstruktioner, en skatteretlig vurdering eller processuelle elementer i en tvist, så er det evnen til at anvende den juridiske metode og samarbejde tværfagligt, der gør forskellen.

Myte 3: ”Som erhvervsjurist ender man kun med at arbejde med kommercielle retsområder”

Er det virkelig sådan, at erhvervsjurister kun kan ende inden for få karriereveje? Både Stine og Simons karriereveje taler for sig selv.

“Da jeg begyndte, var CMJ’ere placeret i relativt få dele af branchen og i vores firma. I dag ser man den erhvervsjuridiske profil langt bredere, både i rådgivningsarbejde og i retssagsteams,” fortæller Stine. Hun peger på, at klienternes problemstillinger er blevet mere komplekse og tværfaglige, og at der er kommet større opmærksomhed på værdien af forskellige faglige tilgange: 

“Det afgørende er dog i sidste ende ikke uddannelsens titel, men den enkeltes juridiske kvalitet, nysgerrighed, arbejdsindsats og evne til at løse klientens problem.”

Mulighederne stopper heller ikke ved én afdeling. Hos Poul Schmith/Kammeradvokaten kan man rokere mellem fagområder/afdelinger. Det gælder både som studerende og som fuldmægtig, og det er en oplagt måde at udvikle en bredere juridisk profil på. Rasmus har selv rokeret og kan varmt anbefale det, da det giver en unik mulighed for at arbejde med både den offentligretlige og den privatretlige del af firmaet

Så nej, som erhvervsjurist er man ikke låst til ét bestemt område. Det er tværtimod bredden af et full-service advokathus som Poul Schmith/Kammeradvokaten, der gør det muligt at prøve forskellige fagområder af og udvikle sig fagligt i den retning, der matcher ens ambitioner og styrker, uanset hvor man er i karrieren. Men hvad ville Stine og Simon så selv gerne have vidst, da de stod, hvor du står nu? 

Hvad ville du gerne selv have vidst?

Afslutningsvis spurgte vi Stine og Simon: "Hvis du kunne gå tilbage og give dig selv et råd som studerende, hvad ville du så sige?”.

Tag det, som det kommer!

“Jeg ville opfordre mig selv til at nyde studietiden i endnu højere grad og ikke bruge alt for meget energi på bekymringer om, hvordan fremtiden kommer til at se ud. En karriere udvikler sig sjældent helt lineært,” fortæller Stine. 

Simon er inde på samme pointe: “Det ville nok være at lade være med at prøve at planlægge mit liv for meget. Da jeg studerede, var tanken, at jeg skulle arbejde med udbudsret eller M&A. Nu sidder jeg med skatteret, som har vist sig at være virkelig sjovt og interessant at arbejde med.”

Hold dørene åbne, og vær nysgerrig!

Stine råder til ikke at fravælge advokatbranchen på forhånd, fordi man tror, at bestemte fagområder eller opgavetyper er udelukkede: “Undersøg i stedet, hvad der faktisk foregår i de enkelte firmaer og teams, og tal med de mennesker, der arbejder der.” Simon tilføjer: “Hvis det er kombinationen af juraen og økonomien, der interesserer dig, hvor juraen er i fokus, så ville jeg klart anbefale at prøve advokatbranchen.”

Mangfoldighed gør os stærkere!

Man behøver ikke kunne det hele fra starten eller vide, hvor man vil være resten af sin karriere. Hos Poul Schmith/Kammeradvokaten arbejder vi på tværs af fagområder, uddannelsesbaggrunde og erfaringsniveauer, og det er netop den mangfoldighed, der gør os stærkere som hold. Det ønske deler Stine: “Jeg ville gerne gøre op med forestillingen om, at en erhvervsjuridisk uddannelse på forhånd peger mod bestemte typer opgaver eller retsområder.”

Er du nysgerrig på mulighederne som erhvervsjurist hos Poul Schmith/Kammeradvokaten, så hold øje med vores ledige stillinger. Du er også meget velkommen til at stille spørgsmål direkte til Mikkel eller Rasmus på LinkedIn.