Sagens baggrund
Aarhus Kommune traf i 2021 afgørelse om at nedlægge en vej-adgang efter vejloven til en ejendom i et lokalplanområde (erhvervsområde), hvor lokalplanens § 5, stk. 2, fastslog, at ”vejadgang til områderne skal ske, dels af de eksisterende indkørsler fra adresse 1, dels fra adresse 2”. En ejendom i området havde forinden nedlæggelsen haft vejadgang fra både adresse 1 og adresse 2, men kommunen vurderede, at nedlæggelse af den ene vejadgang ikke var i strid med lokalplanen.
Ejendommens ejer klagede til Planklagenævnet, der fandt, at nedlæggelsen af vejadgangen til den omhandlede ejendom var i overensstemmelse med lokalplanens § 5 og derfor ikke krævede dispensation efter planlovens § 19.