Østre Landsret har givet Skatteministeriet medhold i en førsteinstanssag i Panama Papers-komplekset

Det panamanske selskab var skattepligtigt i Danmark, da landsretten lagde til grund, at den faktiske ledelse blev varetaget i Danmark. Der var ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes afgørelser, da der ikke var foretaget en utilstrækkelig sagsoplysning eller i øvrigt var begået fejl i forbindelse med sagens behandling. Hverken retssikkerhedsloven eller Den Europæiske Menneskerettighedskonvention var tilsidesat.

Det panamanske selskab var skattepligtigt i Danmark, da landsretten lagde til grund, at den faktiske ledelse blev varetaget i Danmark. Der var ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes afgørelser, da der ikke var foretaget en utilstrækkelig sagsoplysning eller i øvrigt var begået fejl i forbindelse med sagens behandling. Hverken retssikkerhedsloven eller Den Europæiske Menneskerettighedskonvention var tilsidesat.

Sagens baggrund

Skattesagen mod selskabet og hovedaktionærerne blev indledt på baggrund af oplysninger, som skattemyndighederne i 2016 købte af en anonym kilde i det såkaldte Panama Papers-kompleks. 

I sagen havde hovedaktionærerne indsat penge på en bankkonto i Luxembourg, der tilhørte dem. 

Hovedaktionærerne stiftede herefter et selskab i Panama, hvortil der blev overført midler fra hovedaktionærernes private konto. 

SKAT traf afgørelse om, at selskabet skulle beskattes af disse beløb som tilskud, og at hovedaktionærerne skulle beskattes af de beløb, der blev overført fra selskabet til hovedaktionærerne. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelser, og hovedaktionærerne indbragte herefter afgørelserne for domstolene. Sagerne blev – grundet deres principielle karakter – henvist til Østre Landsret som 1. instans.

Landsrettens dom

Landsretten lagde til grund, at selskabet var et lovligt stiftet og registreret selskab i Panama. Landsretten lagde endvidere til grund, at hovedaktionærerne i forhold til de danske skattemyndigheder havde handlet ud fra, at selskabet var et selvstændigt skattesubjekt. Hovedaktionærerne var derfor afskåret fra nu at kunne få medhold i, at selskabet alligevel ikke var et selvstændigt skattesubjekt, jf. UfR 2024.4206 H.

Landsretten lagde desuden til grund, at hovedaktionærerne havde varetaget den faktiske ledelse af selskabet, og selskabet var derfor skattepligtigt til Danmark, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 6. 

Landsretten fandt det ikke bevist, at hovedaktionærerne havde ydet lån til selskabet. De penge, der var overført til selskabet, blev derfor anset for skattepligtige tilskud for selskabet. Tilsvarende blev de midler, som hovedaktionærerne havde modtaget fra selskabet, anset for skattepligtigt udbytte. Landsretten fandt også, at betingelserne for at foretage en ekstraordinær skatteansættelse var opfyldt.

Landsretten fandt endelig, at skattemyndighederne ikke havde foretaget utilstrækkelig sagsoplysning eller i øvrigt havde begået fejl i forbindelse med sagernes behandling, der kunne føre til ugyldighed. Landsretten fandt herunder ikke grundlag for at fastslå, at skattemyndighederne havde tilsidesat retssikkerhedslovens § 9 eller § 10, stk. 1 og 3, eller artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ved at have foretaget materialeindkaldelse som sket. 

Landsretten frifandt derfor Skatteministeriet.

Dommen er anket til Højesteret. 

Skatteministeriets interesser blev varetaget af advokat Bodil Søes Petersen og advokat Tony Sabbah.

Læs mere om vores rådgivning inden for Skatter og afgifter.

Hold dig opdateret: Få juridisk viden og indsigter fra vores eksperter direkte i din indbakke

Når du tilmelder dig vores nyhedsbreve, bliver du opdateret på seneste nyt fra de retsområder, som du ønsker at følge. Du får også adgang til kommende kurser, webinarer og arrangementer – alt sammen designet til at holde dig informeret og ajour. Uanset om du er på udkig efter rådgivning, viden eller netværksmuligheder, er vores nyhedsbreve din nøgle til det hele.