Det følger af 10, stk. 1 i ombudsmandsloven, at ombudsmanden skal afgive en årlig beretning til Inatsisartut om sin virksomhed, som skal behandles af inatsisartut på efterårssamlingen.
Den 3. november behandlede Inatsisartut Ombudsmandens beretning og vedtog, at den skulle tages til efterretning. Lovudvalget, som den 12. oktober 2026 fremsatte forslag om, at Inatsisartut tager Ombudsmandens beretning for 2025 til efterretning, bemærkede blandt andet, at de finder det ønskeligt, at myndighederne i højere grad anvender Ombudsmandens beretning og Ombudsmandens udtalelser til at iværksætte tiltag, som sikrer, at samme fejl ikke gentages.
I denne nyhed dykker vi ned i én af de afgørelser, som Ombudsmanden har beskrevet i beretningen.
Rekurs: Nukissiorfiits afgørelse om bortvisning kunne påklages til departementet
Det følger af § 13 i ombudsmandsloven, at klager over forhold, som kan påklages til en anden forvaltningsmyndighed, ikke kan indgives, før den øverste administrative myndighed har truffet afgørelse.
Klage til anden forvaltningsmyndighed kan enten fremgå af en lov eller følge af den almindelige retsgrundsætning om administrativ rekurs, hvorefter afgørelser truffet af en underordnet myndighed som udgangspunkt kan påklages til den overordnede myndighed. Afskæring eller begrænsning af rekursadgangen efter den almindelige retsgrundsætning kræver udtrykkelig lovhjemmel, hvorfor Ombudsmanden som udgangspunkt ikke kan behandle klager over afgørelser, der er truffet af en underordnet myndighed i det administrative hierarki.
I løbet af 2025 modtog ombudsmanden en klage over en afgørelse truffet af Nukissiorfiit, hvor en medarbejder var blevet bortvist fra sin stilling. Afgørelsen indeholdt imidlertid ikke klagevejledning. I stedet fremgik det, at afgørelsen kunne påklages til Ombudsmanden for Inatsisartut.
På den baggrund foretog Ombudsmanden en gennemgang af reglerne om Naalakkersuisuts ressortfordeling, som på daværende tidspunkt fremgik af cirkulære nr. 48 af 27. september 2023 om fordeling af anliggender (Ressortfordelingen). Det fremgår af § 19, at Nukissiorfiit er en underliggende enhed til Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø samt, at der er rekursadgang til departementet, hvis ikke andet er fastsat ved lov.
Ombudsmanden konstaterede, at Nukissiorfiits virke blandt andet var reguleret i i) inatsisartutlov nr. 9 af 22. november 2011 om beskyttelse af miljøet med senere ændringer, ii) landstingsforordning nr. 10 af 19. november 2007 om vandforsyning og iii) landstingsforordning nr. 14 af 6. november 1997 om energiforsyning.
Efter en gennemgang af den oplistede lovgivning, kunne Ombudsmanden konstatere, at der ikke ved lov var fastsat en begrænsning i rekursadgang fra Nukissiorfiit til departementet. På den baggrund var det Ombudsmandens opfattelse, at departementet var rekursmyndighed for afgørelser truffet af Nukissiorfiit.
Ombudsmanden oversendte derfor klagen til behandling ved departementet, som efterfølgende realitetsbehandlede klagen. Ombudsmanden bad endvidere departementet henstille til Nukissiorfiit at tilrette klagevejledningen i Nukissiorfiits afgørelser, så det for fremtiden fremgik, af afgørelser truffet af Nukissiorfiit kan påklages til departementet.
Cirkulæret er nu erstattet af cirkulære nr. 13 af 14. april 2026 om fordeling af anliggender (Ressortfordelingen), hvoraf det fremgår af § 10, at Nukissiorfiit er en uafhængig enhed til Nalakkersuisoq for Miljø, Energi og Forskning, hvor der ikke er rekursadgang.
