Et team med dyb indsigt og fortrolighed
Forsvars- og sikkerhedssektoren står midt i en ny strategisk virkelighed. Geopolitiske spændinger, teknologisk udvikling og øgede investeringer stiller høje krav til både myndigheder og virksomheder, og gør det afgørende at have juridiske rådgivere med sikkerhedsgodkendelse, der forstår både sektorens kompleksitet og dens forretningsmæssige dynamik.
Hos Poul Schmith har vi mere end 20 års erfaring med juridisk rådgivning inden for forsvarssektoren. Vi har bistået Forsvarsministeriet og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) i nogle af Danmarks mest betydningsfulde anskaffelses- og samarbejdsprojekter, og vi rådgiver i dag både offentlige og private aktører, som opererer i eller omkring den danske og internationale forsvars- og sikkerhedsindustri.
Alle advokater er sikkerhedsgodkendte og vant til at arbejde med klassificeret information, komplekse kontraktvilkår og følsomme transaktioner. Vi kombinerer juridisk ekspertise inden for forsvarsret med praktisk erfaring fra investeringer, samarbejder og forsyningskæder i forsvarsindustrien, og vi forstår at omsætte lovgivningens krav til løsninger, der fungerer i praksis.
Vores rådgivning inden for forsvar og sikkerhed
- Processer vedr. offentlige indkøb og kontrakter i henhold til forsvars- og sikkerhedsdirektivet samt undtagelser efter TEUF art. 346
- Eksportkontrol, våbenlovgivning og screening af udenlandske investeringer
- M&A og transaktioner i forsvarssektoren herunder strukturering, finansiering og due diligence
- Etablering af joint ventures og internationale samarbejdsprogrammer
- Compliance, håndtering af klassificerede oplysninger og sikkerhedsgodkendelser
- Privatisering og national produktionskapacitet inden for kritisk forsyningsvirksomhed
- Tvistløsning, klagesager og processtrategi i komplekse kontraktforhold







