AI Governance Konferencen

Marriott Hotel, Kalvebod Brygge 5, 1560 København V

Sammen med JUC afholder vi AI Governance Konferencen. Konferencen er et centralt fagligt samlingspunkt for alle, der arbejder med ansvarlig anvendelse, regulering og ledelse af kunstig intelligens i private virksomheder og offentlige myndigheder.

Sort billede med blåt kvindeansigt med orange i, der skal ligne data

Sammen med JUC afholder vi AI Governance Konferencen. Konferencen er et centralt fagligt samlingspunkt for alle, der arbejder med ansvarlig anvendelse, regulering og ledelse af kunstig intelligens i private virksomheder og offentlige myndigheder.

I takt med den hastige udbredelse af AI i organisationers systemer, forretningsprocesser og beslutningsgrundlag stiger kravene til regulering, risikostyring og klare juridiske og etiske rammer for anvendelsen.

AI-governance vil kun få større betydning i de kommende år. Med AI-forordningen og den kommende nationale AI-lovgivning står virksomheder og myndigheder over for en betydelig implementeringsopgave i 2026 og 2027. Reguleringen stiller blandt andet nye krav til klassificering af AI-systemer, dokumentation, risikovurderinger, governance-strukturer og organisatorisk forankring.

Tilmeld dig her

Formålet med konferencen

AI-governance rækker langt ud over AI-forordningen og vil omfatte stadig flere juridiske, organisatoriske og etiske udfordringer i de kommende år. AI-governance er ikke alene et teknisk spørgsmål. Det er en juridisk og organisatorisk ledelsesopgave, der kræver klare roller, ansvarlige beslutningsprocesser og et tæt samspil mellem legal, compliance, IT, databeskyttelse, informationssikkerhed, risikostyring og forretningen.

Konferencen samler førende myndighedsrepræsentanter, rådgivere, forskere og praktikere fra Danmark og udlandet. Deltagerne får et samlet overblik over de juridiske, organisatoriske og etiske spørgsmål, der følger med udvikling, indkøb, implementering og anvendelse af AI-systemer.

Programmet tager afsæt i de konkrete udfordringer, organisationer står med lige nu: Hvordan etableres en robust AI-governance-struktur? Hvordan fordeles ansvar og roller på tværs af ledelse, legal, compliance, IT, informationssikkerhed og forretning? Og hvordan kan organisationen arbejde systematisk med risikovurderinger, dokumentation, AI inventory og håndtering af højrisiko-AI?

Konferencen giver status fra de centrale myndigheder på implementeringen i Danmark og EU, herunder hvordan både private virksomheder og offentlige myndigheder forventes at implementere den nye AI-lovgivning, og hvilke områder tilsynet særligt vil have fokus på.

Deltagerne får samtidig indblik i de frameworks og værktøjer, der kan understøtte en effektiv AI-governance, herunder governance-programmer, risikoframeworks, AI inventory, AI literacy og processer til identifikation og håndtering af højrisiko-AI-systemer.

Program

08.30: Ankomst, registrering og morgenmad

09.00: Velkomst ved JUC

09.05: Vigtigste key points og udviklingstendenser inden for AI-governance
Martin Sønnersgaard og Jakob Kamby, advokater og partnere, Poul Schmith/Kammeradvokaten

09.10: AI-anvendelse i det offentlige, muligheder i praksis og risici
Mette Lindstrøm Lage, chef for Den Digitale Taskforce for Kunstig Intelligens, Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet

09.50: AI-forordningen, status på implementering og strategier for tilsyn
Lars Bønløkke Lê, vicedirektør, Digitaliseringsstyrelsen

10.30: Pause

10.45: Hvordan forbereder du dig bedst muligt på AI-forordningen?
Martin Sønnersgaard, advokat og partner, Poul Schmith/Kammeradvokaten

11.10: Når AI udfordrer GDPR
Jakob Kamby, advokat og partner, Poul Schmith/Kammeradvokaten

11.50: AI & the law – a perspective of legal, ethical and social impact and regulation
Sandra Wachter, Professor of Technology and Regulation på University of Oxford 

12.30: Frokost

13.20: AI-kontrakter, fundamentet for ansvarlig AI
Milena Anguelova Krogsgaard, advokat og partner, Poul Schmith/Kammeradvokaten

14:00 AI-governance, strategier, ledelse og risikostyring i virksomheden
Gitte Bjørg Windfeldt, AI Governance Lead i PFA

14.35: Pause 

14.50: Når AI møder forvaltningsretten
Jens Teilberg Søndergaard, advokat og partner, Poul Schmith/Kammeradvokaten

15.25: Pause

15.35: AI i strafudmåling og retsprocesser
Jesper Ryberg, dr.phil. og professor, Roskilde Universitet

16.15: Enterprise AI Governance in Practice: Risk, Regulation, and the Agentic Shift
Oliver Patel, Head of Enterprise AI Governance, AstraZeneca

16.55: Afsluttende bemærkninger
Martin Sønnersgaard og Jakob Kamby, Poul Schmith/Kammeradvokaten

17.00: Networking, tak for i dag

Tid og sted

Arrangementet afholdes den 8. oktober fra 9.00-17.00 hos:

Copenhagen Marriott Hotel
Kalvebod Brygge 5
1560 København V

Pris

6.795 kr.
ekskl. moms

Tilmelding

Hold dig opdateret: Få juridisk viden og indsigter fra vores eksperter direkte i din indbakke

Når du tilmelder dig vores nyhedsbreve, bliver du opdateret på seneste nyt fra de retsområder, som du ønsker at følge. Du får også adgang til kommende kurser, webinarer og arrangementer – alt sammen designet til at holde dig informeret og ajour. Uanset om du er på udkig efter rådgivning, viden eller netværksmuligheder, er vores nyhedsbreve din nøgle til det hele.