UDBUDSKONFERENCEN 2024

COPENHAGEN MARRIOTT HOTEL, KALVEBOD BRYGGE 5, 1560 KØBENHAVN V

JUC afholder i samarbejde med Poul Schmith/Kammeradvokaten for trettende år i træk Danmarks største udbudskonference. Udbudskonferencen er årets faglige forum for ordregivere, tilbudsgivere, udbudsadvokater og andre som arbejder med udbud.

JUC afholder i samarbejde med Poul Schmith/Kammeradvokaten for trettende år i træk Danmarks største udbudskonference. Udbudskonferencen er årets faglige forum for ordregivere, tilbudsgivere, udbudsadvokater og andre som arbejder med udbud.

FORMÅLET MED KONFERENCEN

På Udbudskonferencen vil du altid høre om højaktuelle temaer og cases og fra de mest centrale nøglepersoner inden for den danske udbudsverden.

Vi sætter igen i år fokus på de mest aktuelle udbudsemner, og hvad de betyder for både ordregiver og tilbudsgiver. Udbudskonferencen søger således at give overblik over udviklingen i lovgivning og retspraksis med den nyeste viden, opdateringer og skarpe analyser direkte fra de førende juridiske eksperter og centrale personer fra myndigheder.

Ligeledes er konferencen et vigtigt forum for erfaringsudveksling og networking mellem alle de involverede parter såvel fra ordregiver- og tilbudsgiverside som rådgivere, forskere og myndigheder.

Konferencen ledes igen i år af partner og advokat Malene Roose Bagh og partner og erhvervsjuridisk rådgiver Malene Gry-Jensen, der er blandt Danmarks absolutte eksperter og mest vidende inden for udbudsret.

4 FAGLIGE SPOR MED HØJT SPECIALISERET VIDEN

Konferencen præsenterer i år hele 4 faglige spor med højt specialiserede indlæg om:

  • Juridiske perspektiver
  • Miljø og bæredygtighed
  • IT-udbud
  • Udbud i byggeriet

Sporene er tilrettelagt med pauser, således at du kan skifte spor undervejs, og tilrettelægge dit helt eget faglige program.

PROGRAM

På Udbudskonferencen 2024 vil du bl.a. kunne høre oplæg om:

  • Nyheder fra Danmark og EU
  • Nyt fra Klagenævnet for Udbud og EU-Kommissionen
  • Status på en mulig genåbning ændringer i EU´s udbudsdirektiv
  • Grønne indkøb og bæredygtighed, herunder i dynamiske indkøbssystemer
  • Arbejdsmarkedsklausuler
  • AI-implementering i udbudsproceduren
  • Erfaringerne med FSR-reguleringen og investeringsscreeningsloven
  • Funktionsudbud og valg af kontraktform
  • IT-udbud og udbud i byggeriet

Du kan finde hele programmet fra Udbudskonferencen 2024 og læse mere om de spændende talere her og på JUC's hjemmeside.

PRAKTISK INFORMATION

Udbudskonferencen 2024 afholdes på Copenhagen Marriott Hotel med smuk udsigt ud over Københavns Havn. Der vil naturligvis være dejlig frokost og fuld forplejning hele dagen.

På konferencedagen d. 31. oktober 2024 starter indtjekningen med morgenbuffet kl. 8:30 og det faglige program starter op kl. 9:00.

Bemærk, at Udbudskonferencen er godkendt som obligatorisk efteruddannelse for advokater.

MÅLGRUPPE

Konferencen er målrettet alle, som i deres dagligdag anvender udbudsreglerne, og som ønsker at blive endnu bedre til at gennemføre effektive og udbud.

Både som ordregiver og tilbudsgiver vil du få uvurderlig viden og vigtige værktøjer, da konferencen behandler højaktuelle problemstillinger fra begge sider af bordet.

PRIS

Det koster 6795 DKK at deltage på konferencen. 

KURSUSPOINT

Alle deltagere modtager et kursusbevis bestående af 7 kursuspoint.