”Protect the Dolls”: Når køn og jura krydser hinanden

I april 2025 blev T-shirten med sloganet ”Protect the Dolls”, designet af Conner Ives, løftet fra catwalk til kampplads gennem kendisser og sociale medier og dermed forvandlet til et globalt symbol på solidaritet med transkønnede kvinder.

Sloganets kerne – ”dolls” – har rødder i den amerikanske ballroom-kultur, hvor ordet bruges internt i LGBTQ+-miljøet som en kærlig og styrkende betegnelse for transkønnede kvinder.

T-shirten blev lanceret i direkte protest mod den bølge af politiske og juridiske tilbageskridt for transkønnede personers rettigheder, særligt i USA, hvor lovgivningen under Trump-administrationen har fjernet rettigheder og beskyttelse for transkønnede personer.

Fra et retligt perspektiv er det bemærkelsesværdigt, hvordan netop transkønnede personers rettigheder deler både de politiske og de juridiske vande. I denne artikel tager vi temperaturen på det retlige landskab i USA og Europa, som det senest har udviklet sig i 2024 og 2025.

Kønsidentitet på papiret

Det centrale dekret med titlen ”Defending Women from Gender Ideology Extremism and Restoring Biological Truth to the Federal Government” fastslår, at der kun findes to køn – mand og kvinde – og at kønsidentitet ikke skal anerkendes som juridisk kategori. Dekretet indfører bindende definitioner for alle føderale myndigheder og forpligter dem til at anvende betegnelsen ”sex” frem for ”gender” i dokumenter og politikker. Myndighederne må ikke længere anvende kønsneutrale formularer eller materialer, der fremmer begrebet ”gender identity”, og officielle dokumenter må alene angive det biologiske køn.

Den eksisterende mulighed for at få en kønsneutral ”X”-markør i pas blev fjernet, og personer, der har ansøgt om at få pas med en kønsmarkør, der matcher deres kønsidentitet, har fået afslag. Transkønnede mænd er blevet registreret som kvinder, mens transkønnede kvinder er blevet registreret som mænd – uanset deres fysiske fremtoning og øvrige identitetspapirer.

Denne paspolitik blev udfordret i det føderale søgsmål ”Orr v. Trump” anlagt af syv transkønnede og ikke-binære personer. Den 18. april 2025 udstedte District Court of Massachusetts et foreløbigt forbud, der pålagde det amerikanske udenrigsministerium at udstede opdaterede pas til sagsøgerne i overensstemmelse med deres kønsidentitet. Retten vurderede, at de nye pasregler sandsynligvis ville blive fundet forfatningsstridige og understregede, at politikken var direkte diskriminerende.

Den 17. juni 2025 blev domstolens forbud udvidet til at omfatte bl.a. alle transkønnede personer, der søger om at få udstedt, fornyet eller ændret deres pas. Uanset om ansøgningen handler om navneændring, kønsmarkør eller erstatning af bortkommet pas, skal ansøgerne ifølge forbuddet tilbydes et dokument, der afspejler deres kønsidentitet eller den kønsneutrale mulighed. Der er endnu ikke kommet en endelig afgørelse af retssagen.

Kønsidentitet bag tremmer

Også i det føderale fængselsvæsen har Trumps dekret haft konsekvenser. For at efterleve dekretet om biologisk køn er transkønnede kvinder blevet nægtet adgang til kvindetøj og feminiserende hormoner og er blevet overført til mandlige fængselsafdelinger, hvor de udsættes for visitationer af mandlige vagter. I sagen ”Moe v. Trump” traf District Court of Massachusetts den 26. januar 2025 foreløbig afgørelse om, at det var forbudt at overføre en transkønnet kvinde til et mandefængsel og at afskære hende fra behandling. Der er endnu ikke kommet en endelig afgørelse af retssagen.

Og i sagen ”Kingdom v. Trump”, anlagt af tre fængslede transkønnede personer den 7. marts 2025, udstedte District Court of District of Columbia den 3. juni 2025 et foreløbigt forbud, der blokerede for håndhævelsen af de dele af Trumps ovennævnte dekret, der forbyder embedspersoner i det føderale fængselsvæsen (Bureau of Prisons, ”BOP”) at yde kønsbekræftende hormonbehandling og tilpasninger til transkønnede personer. Domstolens foreløbig forbud pålagde dog ikke BOP at tilbyde kønsbekræftende kirurgisk behandling. Domstolen imødekom samtidig sagsøgerens anmodning at udvide forbuddet til at alle personer, der enten er eller fremover ville blive fængslet i BOP’s institutioner, og som har en aktuel medicinsk diagnose med kønsdysfori – eller som ville få stillet denne diagnose i fremtiden. Også denne sag verserer stadig.

Kønsidentitet i ungdommen

Dette dekret, hvor reglerne om pas altså nu i vidt omfang er suspenderede, blev fulgt op af yderligere initiativer, herunder dekretet ”Protecting Children from Chemical and Surgical Mutilation”, der har til formål at begrænse føderal støtte til kønsbekræftende behandling (”gender-affirming care”) af mindreårige.

I dagene efter at dekretet blev underskrevet, standsede hospitaler i blandt andet Massachusetts, Maryland, Washington, Colorado og Virginia behandlingen af transkønnede unge under 19 år. Aftaler blev aflyst, og patienter afvist, også selvom de havde været i behandling i flere år. Denne praksis blev udfordret i sagen ”PFLAG v. Trump”, hvor en række organisationer og familier lagde sag an mod administrationen.

Den 13. februar 2025 udstedte District Court of Maryland et foreløbigt forbud (begrundelsen kom først den 14. februar 2025) mod håndhævelsen af dekretet. Domstolen fandt, at de føderale myndigheder ikke må stille bevillingsbetingelser, som ikke er fastsat af Kongressen. Det blev fastslået, at forfatningen ikke tillader præsidenten at vedtage, ændre eller ophæve lovgivning, og forbuddet mod dekretet blev siden forlænget den 4. marts 2025. Også denne sag verserer stadig.

Parallelt med dette har USA’s højesteret afsagt dom i den principielle sag ”United States v. Skrmetti”, hvor flertallet (6 mod 3 stemmer) ophævede de lavere domstoles afgørelser, som ellers havde blokeret Tennessees forbud mod kønsbekræftende behandling til transkønnede mindreårige. Højesteret fandt, at Tennessees lov – som forbyder medicinske behandlinger såsom pubertetsblokkere og hormonterapi for transkønnede unge under 18 år – ikke er i strid med forfatningens lighedsbestemmelse i det 14. forfatningstillæg (”Equal Protection Clause”), og at den ikke er underlagt en skærpet prøvelsesstandard.

Flertallet mente, at loven ikke sondrer på baggrund af køn på en måde, der kræver højere grad af domstolskontrol. I stedet anvendte USA’s højesteret den såkaldte ”rational basis”-prøvelsesstandard og fandt, at staten havde en legitim interesse i at regulere medicinsk behandling af mindreårige, og at forbuddet var rimeligt og sagligt forbundet med dette formål. Retten lagde vægt på statens argumenter om den ”eksperimentelle” karakter af den pågældende behandling og bekymringer om mulige irreversible virkninger for unge.

De dissenterende dommere advarede imod, at dommen inviterer lovgivere til at skjule åbenbar diskrimination bag tilsyneladende neutrale formuleringer og fremhævede den skade, det påfører transkønnede børn og deres familier. Dommen adresserer ikke præsidentens dekreter direkte, men kan få betydning for de lighedsbaserede argumenter, der påberåbes i verserende sager.

Kønsidentitet i uniform

Samtidig har Trumps dekreter banet vejen for at genindføre et forbud mod transkønnede personer i militæret. Dekretet ”Prioritizing Military Excellence and Readiness” fremhæver, at kønsdysfori og identifikation med et andet køn end det ved fødslen kompromitterer disciplin og ærlighed og forhindrer opretholdelsen af militære standarder. Det amerikanske forsvarsministerium udstedte den 26. februar 2025 et forbud, som udelukker alle, der har kønsdysfori eller har gennemgået behandling, fra at gøre tjeneste.

Det blev efterfølgende udfordret ved District Court of Western District of Washington af både nuværende og potentielle transkønnede soldater i sagen ”Shilling v. Trump”, hvor domstolen den 27. marts 2025 udstedte et landsdækkende foreløbigt forbud mod gennemførelsen af dekretet. Efter en appeldomstol nægtede at sætte afgørelsen om foreløbigt forbud i bero, indgav Trump-administrationen en hastehenvendelse til USA’s højesteret med henblik på at få det foreløbige forbud stillet i bero. Den 6. maj 2025 imødekom USA’s højesteret denne anmodning uden at begrunde afgørelsen. De tre demokratisk udpegede dommere indikerede, at de ville have afvist anmodningen. Sagen verserer fortsat ved de føderale domstole.

Én forfatning, mange domstole – et fragmenteret retssystem

Som det ses, er det amerikanske retssystem i den grad udfordret og i kamp med sig selv – også når det gælder transkønnede personers rettigheder. Præsidentielle dekreter har trukket markante rettigheder tilbage i en kamp for det som Trump-administrationen kalder for ”den biologiske virkelighed”, mens domstole på forskellige niveauer ruller dekreterne tilbage eller sætter dem på pause. Den amerikanske højesteret ser dog foreløbig ud til at anlægge en præsidentvenlig linje. 

Som udenforstående betragter får man indtryk af, at udfaldet – og dermed den konkrete persons rettigheder – afhænger af de konkrete dommere. Det skaber en for vores danske standarder helt uensartet og fragmenteret retstilstand for transkønnede personer i USA. 

I begge de sager, hvor USA’s højesteret for nyligt har haft anledning til at tage stilling – henholdsvis i ”United States v. Skrmetti” om forbud mod kønsbekræftende behandling af mindreårige og i ”Shilling v. Trump” om transkønnede personers adgang til militæret – har flertallet enten aktivt eller stiltiende bakket op om den kurs, Trumps dekreter har udstukket, mens  lavere føderale domstole i en række andre sager i højere grad har søgt at værne om transkønnede personers rettigheder med afsæt i forfatningens ligheds- og frihedsbestemmelser.

Yderligere uvished om domstolenes ageren i mødet med præsidentielle dekreter blev desuden føjet til billedet med USA’s højesterets dom i sagen ”Trump v. CASA”, hvor højesteretten den 27. juni 2025 tog stilling til rækkevidden af foreløbige forbud mod et andet præsidentielt dekret, der ikke vedrører transkønnede personer. Højesterettens konservative flertal nåede frem til, at de føderale domstole som udgangspunkt ikke har hjemmel til at udstede sådanne forbud, der gælder universelt, dvs. for andre end de konkrete sagsøgere. Som nævnt vedrørte sagen et andet præsidentielt dekret, men dommen giver dog indikationer på det stigende konfliktniveau også inden for USA’s retsvæsen.

Retlige kalejdoskoper og værdipolitiske brudlinjer i Europa

Udviklingen i transkønnede personers rettigheder i Europa er mindre voldsom, men mere konsekvent og forudsigelig. I fronten står som så ofte EU-Domstolen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), hvis praksis ses at værne om beskyttelsen af transkønnede personers rettigheder. På nationalt plan har ny lovgivning i Ungarn trukket i modsat retning. Også retsafgørelser fra nationale domstole illustrerer, at den retlige beskyttelse i Europa stadig er langt fra ensartet.

Vi fremhæver i det følgende nogle af de seneste og væsentligste udviklinger på det europæiske kontinent.

Luxembourgs linjer

EU-Domstolen har i flere nyere sager behandlet spørgsmål om transkønnede personers rettigheder.

EU-Domstolen har kun jurisdiktion til at behandle sager inden for EU-rettens område, og EU kan kun regulere på områder, hvor medlemsstaterne har overladt kompetence. Derfor sker beskyttelsen af transkønnede personers rettigheder gennem EU-retsordenen ofte via andre regler, som f.eks. regler om databeskyttelse eller fri bevægelighed. Denne udvikling er velkendt også inden for andre grundrettigheder. Men måske har Ungarn med sine kontroversielle anti-LGBTQ+-lovgivning banet vejen for et nybrud i EU’s rettighedshåndhævelse netop her.

Rettigheder ad bagvejen

I Mirin-sagen (C-4/23) fastslog EU-Domstolen den 4. oktober 2024, at en rumænsk statsborger, som havde fået anerkendt kønsskifte og navn i Det Forenede Kongerige før Brexit, havde ret til at få samme ændringer anerkendt i Rumænien. Afvisningen af anerkendelsen udgjorde en hindring for personens rettigheder i henhold til reglerne om fri bevægelighed, og medlemsstaterne var derfor forpligtet til at acceptere den ændrede status. Dommen bygger på traktatens bestemmelser om unionsborgerskab og personers frie bevægelighed og indebærer en anerkendelse af, at kønsidentitet er en del af den personlige status, som skal respekteres på tværs af grænser.

I Mousse-sagen (C-394/23), hvor det franske jernbaneselskab SNCF Connect krævede, at kunder angav køn (”Monsieur” eller ”Madame”) ved onlinekøb af billetter, nåede EU-Domstolen den 9. januar 2025 frem til, at dette ikke var nødvendigt for det kontraktforhold, der blev indgået ved køb af en togbillet, og at kravet derfor var i strid med dataminimeringsprincippet i GDPR. Her blev databeskyttelsesreglerne anvendt til at sikre trans- og kønsneutrale individers ret til ikke at blive tvunget ind i binære kønskategorier.

I Deldits-sagen (C-247/23) blev en transkønnet flygtnings anmodning om rettelse af kønsangivelsen i det ungarske asylregister afslået med henvisning til manglende dokumentation for kirurgisk kønsskifte. EU-Domstolen fandt den 13. marts 2025, at det udgjorde en krænkelse af GDPR, fordi kønsangivelsen er en personoplysning, som skal kunne berigtiges i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 16. Kravet om kirurgisk indgreb var ikke i overensstemmelse med forordningens krav om dataminimering og retten til korrekt registrering. Dommen viser, at også transkønnede asylansøgeres kønsidentitet nyder beskyttelse inden for rammerne af EU-retten.

Trumpismen i Budapest

Et muligt nybrud i EU-retten tegner sig i den verserende sag Kommissionen mod Ungarn (C-769/22), hvor Kommissionen har anlagt traktatbrudssøgsmål mod Ungarn som følge af landets såkaldte anti-LGBTQ+-lov, der begrænser unges adgang til indhold, som skildrer eller omtaler kønsidentitet og seksuel orientering.

I sit forslag til afgørelse af 5. juni 2025 konkluderede generaladvokat Tamara Ćapeta, at Ungarns lovgivning ikke blot strider mod sekundærret og EU’s charter om grundlæggende rettigheder, men også mod artikel 2 i Traktaten om Den Europæiske Union (TEU), som fastlægger EU’s grundlæggende værdier. Hun argumenterer – på linje med Europa-Kommissionen – for, at artikel 2 kan finde selvstændig anvendelse som grundlag for traktatbrud.

I forslaget til afgørelsen udtalte generaladvokaten bl.a.: 

”Jeg er af den opfattelse, at spørgsmålet om, hvorvidt de personer, der tilhører LGBTI-mindretallet, fortjener ligebehandling i medlemsstaternes samfund, ikke kan anfægtes igennem dialog. Disrespekt og marginalisering af en samfundsgruppe er »røde linjer«, der pålægges af værdierne om lighed, menneskelig værdighed og respekt for menneskerettigheder.”

Videre anførte hun:

”Den måde, hvorpå ligestilling af LGBTI-personer skal opnås, kan være forskellig og diskuteres, men det principielle valg om at forbyde forskelsbehandling på grund af køn eller seksuel orientering er fast forankret i EU’s forfatningsmæssige rammer. Det forholder sig således også selv om LGBTI-spørgsmål er socialt følsomme. Hvis beskyttelsesgrundlaget blev erstattet af en mindre socialt omstridt grund såsom hudfarve eller religion, ville det være åbenbart, at en lovgivning som den i den foreliggende sag omhandlede gør ligestilling virkningsløs.”

Hvis EU-Domstolen følger denne linje, vil det være første gang, EU-Domstolen i en dom baserer sig direkte og uafhængigt på Unionens værdibestemmelse. Tidspunktet for EU-Domstolens afgørelse i sagen er fortsat ukendt.

Generaladvokatens forslag til afgørelse i traktatbrudssøgsmålet mod Ungarn står i skærende kontrast til den nationale udvikling, der samtidig finder sted i Ungarn. Dette er også en udvikling, som også står i kontrakt til tendenserne i resten af Europa. 

Under sit EU-formandskab i 2. halvår 2024 lancerede Ungarn sloganet ”Make Europe Great Again”, som i både tone og retning spejler Donald Trumps politiske retorik. Et nyere eksempel på retningen i Ungarn er, at parlamentet i april 2025 vedtog en forfatningsændring, der fastslår, at der kun findes to køn – mand og kvinde – og at man har det køn, man tildeles ved fødslen. Lovgivningen begrundes officielt med et ønske om at beskytte børn, men har i praksis betydet vidtgående begrænsninger af transkønnede personers rettigheder og synlighed i det offentlige rum. Premierminister Viktor Orbáns regering fremstår i den sammenhæng som EU’s uregerlige barn, der aktivt udfordrer Unionens grundlæggende værdier og placerer sig i skæringspunktet mellem national suverænitet og europæisk retlig integration.

Strasbourgs standarder

Også EMD i Strasbourg har i nyere praksis taget stilling til en række sager om transkønnede personers rettigheder. EMD har gentagne gange fastslået, at stater ikke må træffe beslutninger, der alene bygger på stereotype forestillinger om transkønnede personer. I flere tilfælde har EMD fundet, at sådanne beslutninger udgjorde en krænkelse af artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), som beskytter retten til privat- og familieliv.

I Savinovskikh m.fl. mod Rusland (sag 16206/19) blev det vurderet som en krænkelse af artikel 8, da et plejeforhold blev ophævet med henvisning til plejeforælderens kønsidentitet. Domstolen fandt den 9. juli 2024 frem til, at afgørelsen ikke hvilede på en konkret vurdering af barnets tarv, men på fordomme. Derfor havde Rusland krænket klagerens ret til familieliv efter EMRK’s artikel 8.

I W.W. mod Polen (sag 31842/20) blev Polen den 11. juli 2024 kendt skyldig i at have overtrådt EMRK’s artikel 8 om bl.a. retten til privatliv ved at placere en transkønnet kvinde i mandefængsler, til trods for hendes kønsstatus og fysiske transition. Sagen omhandlede manglende anerkendelse af hendes kønsidentitet samt risikoen for overgreb.

I T.H. mod Tjekkiet (sag 33037/22) blev det den 12. juni 2025 anset som en krænkelse af artikel 8 om bl.a. retten til privatliv, at Tjekkiet krævede irreversibel sterilisering som betingelse for juridisk kønsskifte. Domstolen fastslog, at et sådant krav udgjorde et uproportionalt indgreb i klagerens ret til respekt for privatlivet.

Danmark og Storbritannien trækker egne grænser

I de nationale retsordener i Europa er transkønnede personers rettigheder mere svingende. Ud over den særligt vidtgående udvikling i Ungarn, som vi har omtalt ovenfor, har også andre europæiske lande som Storbritannien og Danmark markeret sig med afgørelser i 2024 og 2025, der – uden at gå i samme retning som Ungarn – trækker visse juridiske linjer i spørgsmålet om kønsidentitet og rettighedsbeskyttelse.

Kvindeligt køn, mandligt fængsel – Højesteret vejer hensynene

I Danmark afsagde Højesteret den 10. september 2024 dom i sagen A mod Direktoratet for Kriminalforsorgen (BS-60551/2023-HJR), der omhandlede placeringen af en transkønnet kvinde, som afsonede en forvaringsdom, i et mandefængsel. Kvinden fik, mens hun afsonede foretaget et juridisk kønsskifte og identificerede sig som kvinde. Hun blev dog ikke af den grund flyttet til fængslet i Jyderup, som i dag modtager kvindelige indsatte. Hun var også fortsat underlagt visitation af mandligt personale. Højesteret lagde vægt på den dømtes biologiske køn og tidligere seksualforbrydelse, og fandt, at hensynet til fængslets sikkerhed oversteg hensynet til den enkeltes kønsidentitet. Indgrebet var derfor ikke i strid med bl.a. EMRK’s artikel 3 om bl.a. umenneskelig og nedværdigende behandling eller artikel 8 om bl.a. retten til privatliv.

"Kvinde" skrevet i kromosomer – biologien sejrer i britisk højesteret

Den britiske højesteret afsagde i april 2025 en meget omtalt dom i sagen ”For Women Scotland”, der angik rækkevidden af begrebet ”woman” i skotsk ligestillingslovgivning. Den skotske regering havde vedtaget en ændring af lov om kønsrepræsentation i offentlige bestyrelser (Gender Representation on Public Boards (Scotland) Act 2018), som gjorde det muligt at medregne transkønnede kvinder med juridisk kønsskifte i opgørelsen af kvinder i offentlige bestyrelser.

Organisationen For Women Scotland indbragte sagen og gjorde gældende, at begrebet ”woman” i Storbritanniens ligestillingslov (Equality Act 2010) alene dækker personer med biologisk kvindeligt køn. Højesteret gav organisationen medhold og fastslog, at det ikke er muligt i skotsk lovgivning at udvide definitionen af ”woman” til også at omfatte transkønnede kvinder uden at komme i konflikt med den britiske ligestillingslov. Dommen indebærer, at transkønnede kvinder – selv med juridisk kønsskifte – ikke nødvendigvis omfattes af kvinde-begrebet i ligestillingsretten og dermed heller ikke beskyttes af positive særforanstaltninger, der retter sig mod kvinder. 

Højesterettens vicepræsident, Patrick Hodge, udtalte i forbindelse med, at han leverede rettens dom følgende: 

”But we counsel against reading this judgment as a triumph for one or more groups in our society at the expense of another – it is not.”

Uanset dette forsøg på at holde højesteretten ude af den værdikamp, der begrundede søgsmålet, har dommen mødt stor kritik. Den transkønnede tidligere dommer Victoria McCloud har f.eks. udtalt, at hun vil forsøge at få sagen indbragt for EMD med henvisning til, at dommen underminerer transkønnede personers mulighed for effektiv retshåndhævelse.

Også internationalt er dommen blevet mødt af kritik. Således udtalte en række af FN’s særlige rapportører den 22. maj 2025 bl.a. følgende:

 ”But it may be used to justify exclusionary policies that further stigmatise and marginalise an already vulnerable population, as well as human rights defenders working to protect and promote transgender rights. We are deeply concerned that the application of this judgment may lead to increased discrimination and exclusion of transgender women in various sectors, including the workplace, at a critical time when employers should be striving to foster and maintain inclusive environments for all employees.”

Tektoniske forskydninger i det juridiske landskab

Udviklingen i både USA og Europa viser, at transkønnede personers rettigheder måske mere end nogen andre grundrettigheder i nyere tid har bragt nationale og internationale domstole ind i højspændte værdipolitiske opgør.

I USA har præsidentielle dekreter fra Trumps administration skabt markante indskrænkninger i de rettigheder, transkønnede personer tidligere har opnået. Føderale domstole har reageret ved at sætte markante grænser for, hvor langt disse dekreter kan række. Højesterets republikansk udnævnte flertal har derefter rullet tilbage og i højere grad opretholdt præsidentens dekreter. Dermed står transkønnede personer i USA i disse måneder i en retssikkerhedsmæssig usædvanligt usikker position, hvor grundlæggende rettigheder i høj grad synes at afhænge af skiftende politiske vinde og domstolenes sammensætning.

I Europa ser billedet anderledes ud. EU-Domstolen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i deres praksis og inden for deres jurisdiktion bidraget til en mere forudsigelig og gradvis udbygning af det retlige værn om transkønnedes rettigheder. National lovgivning og domstolsafgørelser, herunder i Storbritannien, Danmark og Ungarn, viser dog samtidig, at beskyttelsesniveauet – som på så mange områder i Europas mange retsordener – er fragmenteret, komplekst og fortsat varierer betydeligt fra land til land.

Temperaturen i det retlige landskab for transkønnede personers grundrettigheder i Vesten er med andre ord i helt usædvanlig grad kalejdoskopisk netop nu. De retlige linjer er bøjelige og bevæger sig i forskellige retninger. Hvor nogle jurisdiktioner fortsat udvider beskyttelsen og understreger princippet om individuel værdighed, peger andre mod en retstilstand, hvor biologisk køn og traditionelle kønsopfattelser fastholdes i lovgivningen og derefter af domstole. Det juridiske landskab spejler med andre ord de meget forskelligartede værdipolitiske opfattelser af, hvad ligebehandling og respekt for kønsidentitet indebærer i praksis.

Det er værd at huske, at selv om ”Protect the Dolls”-kampagnen spiller på stærke symboler og identitetspolitiske signaler, og selv om transkønnedes rettigheder ofte bliver en del af debatten om ”woke” og kulturelle skillelinjer, så handler de konkrete retssager om langt mere end værdipolitik. Tvisterne – om f.eks. adgang til militæret eller retten til medicinsk behandling – har konkrete og mærkbare konsekvenser for de mennesker, de vedrører.