”Det, jeg laver, skal spille andre gode”

Fra milliardbyggerier til mindre boligrenoveringer

Magnus arbejder med byggeri og fast ejendom fra A til Z – fra udbudsstrategier, kontrakter og forhandlinger, transaktioner og udviklingsprojekter, til rådgivning under selve byggeriet og løsning af tvister. Projekterne spænder fra de helt store milliardbyggerier som Femern-forbindelsen og større udviklingsprojekter til mindre renoveringer af eksempelvis almene boliger. 

”Ofte er projekterne utrolig komplekse. Det kan både være fordi, byggeriet i sig selv er teknisk svært og omfattende, f.eks. kritisk infrastruktur, men det kan også være fordi, processen er kompleks, som når man skal renovere 1.200 almene lejligheder, hvor det skal gøres i en takt, hvor vi hele tiden skal flytte beboere ind og ud. Jeg synes, det komplekse er interessant, og i de store projekter, hvor vi er mange fagspecialister inde over, handler det i høj grad om at finde et fælles sprog. Vi kan alle sammen sidde med hver vores faglige hat og tale ud fra vores eget speciale, men hvis vi ikke spiller hinanden gode, så lykkes projektet ikke. Jeg ser min rolle som en, der bidrager til at få byggeriet og de andre til at lykkes – juraen skal understøtte projektet, ikke stå i vejen for det.” 

Netop samarbejdet med andre, både interne kollegaer og andre fagspecialister, er noget, som Magnus værdsætter højt, og som motiverer ham. Og nå ja, så er uforudsigeligheden også en vigtig faktor.

”Byggeri er i sin natur komplekst – teknisk, økonomisk og tidsmæssigt, og det gør det også uforudsigeligt. Ting kan hurtigt ændre sig, og opstår der udfordringer i et milliardbyggeri, så kan det sjældent vente. Du skal kunne tænke på fødderne og hurtigt vurdere, hvad der juridisk, men også kommercielt, er den bedste vej at gå. Noget er brandslukning, og noget er her-og-nu-rådgivning, og det trives jeg virkelig i. Det er nok en af de erfaringer, jeg har gjort mig i løbet af min karriere, idet jeg har haft mulighed for at arbejde med forskellige fagområder hos Poul Schmith: Det er ikke nødvendigvis det juridiske område, der afgør, om det er interessant, men i virkeligheden mere måden, du arbejder på.”

Et felt i bevægelse

Ud over, at entrepriseområdet i sig selv sjældent byder på to dage, der er helt ens, så er der også sket nogle forandringer i branchen de seneste år, hvor bæredygtighed og grøn omstilling har fået et markant større fokus. En udvikling, Magnus finder både udfordrende og inspirerende.

”Det er ingen hemmelighed, at byggeriet står for en ret stor del af Danmarks CO₂-aftryk, og derfor er der kommet langt mere fokus på, hvordan man bygger og renoverer mere klimavenligt. Et fokus, der kun vil vokse de kommende år. Det ændrer kravene til os som rådgivere. Det kræver, at vi hele tiden lærer nyt og trækker på andre gode kollegaers specialer. Det er helt sikkert en spændende udvikling.”

En snorlige karrierevej

På papiret har karrierevejen været snorlige for Magnus, der er født og opvokset i Risskov ved Aarhus. Men som ung var det ikke jurist, han drømte om at blive – hans far var advokat, og det ville næsten være for uopfindsomt selv at blive det, fortæller han. Nej, i stedet overvejede han at læse statskundskab eller at blive læge. Som sproglig student var lægegerningen dog ikke så oplagt, og da et par venner skulle ind og høre om jurastudiet, så tog han med. Og ja, så var vejen lagt. 

Magnus tog sin uddannelse i Aarhus, og under kandidaten tog han desuden et år til London, hvor han læste en LL.M, en international overbygning inden for jura. Efter studiet flyttede han med kæresten til København, for som han siger, så var det aldrig hans plan at blive voksen i Aarhus. I København startede han som fuldmægtig hos Poul Schmith/Kammeradvokaten, det er nu over 13 år siden.

Privat

Når Magnus ikke er på arbejde, går tiden med familien i Charlottenlund, hvor han bor med sin kæreste og deres to børn, Andrea på 7 år og Ebbe på 4 år – og snart også en lille ny. 

”Det fylder selvfølgelig meget, når man har små børn, og det kræver helt sikkert noget planlægning, særligt fra min kærestes side, må jeg indrømme, men jeg synes, at vi – for det meste – lykkes med at få det hele til at gå op. Og så prøver jeg at klemme noget sport ind, når jeg ikke lige brækker kravebenet,” siger han med et smil. Kravebenet brækkede han i et hændeligt fald – efter sigende ikke på grund af alderen.