Baggrunden for lovforslaget
Baggrunden for lovforslaget er de seneste års store prisstigninger på ejerboliger, navnlig i de store byer. Man ønsker ved lovforslaget at give kommunerne mulighed for at reservere dele af et fremtidigt lokalplansområde til ejerboliger som det for nuværende er muligt med almene boliger.
Det foreslås, at kommuner i nye lokalplaner skal kunne fastslå, at op til 25 % af boligmassen i et lokalplanområde skal udlægges til ejerboliger. Hvis lovforslaget vedtages, vil kommunerne også kunne udpege, hvor ejerboliger skal placeres inden for et nyt lokalplanområde.
Ifølge bemærkningerne til udkastet til lovforslaget vil bestemmelsen supplere den eksisterende mulighed for at kræve op til 25 % almene boliger og det vil dermed give kommunerne mulighed for at regulere ejerforhold for op til 50 % af boligerne i et område. Hertil kommer kommunernes adgang til at planlægge for ungdomsboliger til studerende, som blev indført i planloven i december 2023, hvilket dog omhandler brugerforhold og ikke ejerforhold.
For at sikre, at boliger udlagt til ejerboliger rent faktisk bliver brugt til ejerbeboelse og ikke til professionel udlejning, lægger lovforslaget op til en ændring af lov om boligforhold, hvilket medfører, at ejere af boliger, der i en lokalplan er udlagt til ejerboliger, ikke må kunne udleje boligen til andre end nærtstående i op til tre år fra ibrugtagelsestidspunktet. Ved ibrugtagelsestidspunktet forstås ifølge lovforslaget det tidspunkt, hvor der meddeles ibrugtagningstilladelse til boligen. Herudover vil boligerne være underlagt bopælspligt.
Kommunerne får adgang til at kontrollere, at reglerne overholdes, f.eks. ved samkørsel af offentlige registre (CPR-registret, BBR, mm.). Overtrædes udlejningsforbuddet, kan kommunalbestyrelsen ophæve lejeaftalen og ejeren kan straffes med bøde. Det vil være ejeren, der har bevisbyrden for, at en lejer er nærtstående.
