Første dom om ejendomsværdibeskatning af ejendomme beliggende i udlandet

Skatteministeriet fik medhold i, at en schweizisk vurdering på 5.479.690,75 kr. ikke kun i ringe grad afveg fra en tilsvarende dansk ejendomsvurdering på 19.995.194,43 kr.

Skatteministeriet fik medhold i, at en schweizisk vurdering på 5.479.690,75 kr. ikke kun i ringe grad afveg fra en tilsvarende dansk ejendomsvurdering på 19.995.194,43 kr.

Sagens tvist

En skatteyder skulle beskattes i Danmark af sin ferieejendom beliggende i Schweiz. Spørgsmålet i sagen var imidlertid, hvilken værdi, beskatningen skulle ske på baggrund af.  

Det følger af den dagældende ejendomsværdiskattelovs § 4 b, stk. 1, at ejendomsværdiskatten for ejendomme beliggende i udlandet, jf. § 4, nr. 11, beregnes efter de samme regler som ejendomme beliggende i Danmark, jf. § 4 a, stk. 1, hvis der findes en udenlandsk offentlig ejendomsvurdering, som kan sidestilles med en dansk vurdering. Af § 4 b, stk. 2, fremgår at for ejendomme omfattet af § 4, nr. 11, hvor der ikke findes en vurdering som nævnt i § 4 b, stk. 1, skal beregningsgrundlaget i stedet opgøres efter den regulerede handelsværdi.

Reglerne er videreført i den nye ejendomsskattelov. 

I den indbragte afgørelse, som var truffet af Skattestyrelsen og henvist til landsretten i første instans, var ejendomsværdibeskatningen beregnet som den regulerede handelsværdi, jf. § 4 b, stk. 2, og opgjort til 19.995.194,43 kr. med fradrag af værdien af fire parkeringspladser. 

Skatteyderen gjorde gældende, at beskatningsgrundlaget skulle fastsættes ud fra den skattemæssige værdi af ejendommen, som fremgik af de schweiziske skatterapporter og med udgangspunkt i den schweiziske vurdering af ejendommen pr. 1. januar 2022, som udgjorde 5.479.690,75 kr.  

Landsrettens dom 

Landsretten gav Skatteministeriet medhold i, at det afgørende er, om den udenlandske ejendomsvurdering kun i ringe grad afviger fra, hvad en dansk vurdering på det relevante tidspunkt ville have været, og at sammenligningen skal ske på grundlag af de økonomiske værdier. 

Skatteyderen fik dermed ikke medhold i, at beskatningsgrundlaget skulle fastsættes til 5.479.690,75 kr., da værdien – i kr. og ører – ikke kun i ringe grad afveg fra den regulerede handelsværdi på 19.995.194,43 kr.

Skatteyderen fik heller ikke medhold i, at anvendelsen af den regulerede handelsværdi udgjorde forskelsbehandling i strid med Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) art. 63. 

Landsretten frifandt herefter Skatteministeriet. 

Skatteministeriets interesser for domstolene blev varetaget af advokat Sune Riisgaard i samarbejde med advokat Evin Botansen.

Læs mere om vores rådgivning inden for Skatter og afgifter

Hold dig opdateret: Få juridisk viden og indsigter fra vores eksperter direkte i din indbakke

Når du tilmelder dig vores nyhedsbreve, bliver du opdateret på seneste nyt fra de retsområder, som du ønsker at følge. Du får også adgang til kommende kurser, webinarer og arrangementer – alt sammen designet til at holde dig informeret og ajour. Uanset om du er på udkig efter rådgivning, viden eller netværksmuligheder, er vores nyhedsbreve din nøgle til det hele.