Sagens baggrund
Skattesagen mod selskabet og hovedaktionærerne blev indledt på baggrund af oplysninger, som skattemyndighederne i 2016 købte af en anonym kilde i det såkaldte Panama Papers-kompleks.
I sagen havde hovedaktionærerne indsat penge på en bankkonto i Luxembourg, som tilhørte et selskab stiftet i Panama.
SKAT traf afgørelse om, at selskabet skulle beskattes af disse beløb som tilskud, og at hovedaktionærerne skulle beskattes af de beløb mv., der blev overført fra selskabet til hovedaktionærerne. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelser, og hovedaktionærerne indbragte herefter afgørelserne for domstolene. Sagerne blev – grundet deres principielle karakter – henvist til Østre Landsret som 1. instans.
Østre Landsret afsagde dom den 22. oktober 2025 og gav ministeriet medhold i frifindelsespåstanden.
Hovedaktionærerne og selskabet ankede herefter dommen til Højesteret.
Højesterets dom
Højesteret fandt, at SKAT havde været berettiget til at anvende de købte Panama Papers som led i myndighedens lovbestemte kontrol med henblik på at sikre en korrekt skatteopkrævning. Allerede som følge af formålet med købet var der ikke grundlag for at anse det for en overtrædelse af straffelovens § 290 om hæleri. Højesteret fandt endvidere, at SKAT og Landsskatteretten havde oplyst sagerne tilstrækkeligt og i den forbindelse kontrolleret, at oplysningerne i afgørelsesgrundlaget — herunder fra den anonyme kilde — var korrekte.
Højesteret fandt desuden, at retssikkerhedslovens § 10 har til formål at varetage et retssikkerhedsmæssigt hensyn af betydning for en straffesag, og at manglende iagttagelse af bestemmelsen under den administrative behandling af en skattesag ikke medfører, at skatteansættelsen bliver ugyldig. Skatteansættelserne kunne derfor ikke anses for at være ugyldige som følge af en eventuel manglende iagttagelse af retssikkerhedslovens § 10, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, stk. 1.
Højesteret tiltrådte af de grunde, der var anført af landsretten, at selskabet er skattepligtigt til Danmark, at selskabet er skattepligtigt af de modtagne kapitaltilskud, og at hovedaktionærerne er skattepligtige af pengeoverførslerne fra selskabet.
Med henvisning til landsrettens begrundelse tiltrådte Højesteret, at der kunne foretages ekstraordinær skatteansættelse. Højesteret fandt, at uanset om hovedaktionærerne måtte have søgt rådgivning om de skattemæssige forhold, udelukkede dette ikke, at de havde handlet groft uagtsomt. Endelig fandt Højesteret, at den omstændighed, at Statsadvokaten havde opgivet sigtelserne, fordi det ikke kunne forventes, at hovedaktionærerne ville blive fundet skyldige i forsætlig overtrædelse af straffelovens § 289, ikke udelukkede, at de havde handlet groft uagtsomt i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5’s forstand.
Højesteret stadfæstede derfor landsrettens dom.
Sagen blev varetaget af advokat Bodil Søes Petersen og advokat Tony Sabbah.
