Højesteret har givet Skatteministeriet medhold i den første domstolssag i Panama Papers-komplekset

Sagens baggrund

Sagen udspringer af Panama Papers-komplekset.

I sagen havde skatteyderen tjent penge i Luxembourg, og pengene stod oprindeligt på en konto i Luxembourg tilhørende skatteyderen. I 2005 trådte EU’s rentebeskatningsdirektiv i kraft, og direktivet pålagde fra 1. juli 2005 banker i EU-landene at give oplysning til myndighederne i andre EU-lande, hvis deres statsborgere havde renteindtægter i banken, så myndighederne i hjemlandet kunne opkræve skat af renteindtægterne.

Skatteyderen stiftede herefter et selskab i Panama, hvortil der blev overført et større millionbeløb.

SKAT traf afgørelse om, at selskabet skulle beskattes af beløbet som tilskud, og at hovedaktionæren skulle beskattes af de beløb, der blev overført fra selskabet til skatteyderens datter. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelser. Skatteyderen indbragte herefter afgørelsen vedrørende maskeret udbytte for domstolene, og sagen blev – grundet dens principielle karakter – henvist til Vestre Landsret som 1. instans. Landsretten gav Skatteministeriet medhold i frifindelsespåstanden.

Højesterets dom

For Højesteret var spørgsmålet – ligesom for landsretten – om selskabet var et selvstændigt skattesubjekt omfattet af selskabsskattelovens § 1, da det er en forudsætning for, at skatteyderen kan beskattes af maskeret udbytte.

Der var enighed om, at selskabet var et lovligt stiftet og registreret selskab i Panama med begrænset hæftelse. Der var også enighed om, hovedaktionæren var fuldt skattepligtig til Danmark, og at hun ikke i de omhandlede indkomstår havde selvangivet indtægter og tab på de værdier, der i april 2008 blev overført til selskabet. Højesteret fandt derfor, at hovedaktionæren i forhold til de danske skattemyndigheder havde handlet ud fra, at selskabet var et selvstændigt skattesubjekt.

Højesteret fandt, at hovedaktionæren under de anførte omstændigheder var afskåret fra nu at kunne få medhold i, at selskabet alligevel ikke var et selvstændigt skattesubjekt. Højesteret lagde herefter til grund, at selskabet i relation til overførslerne måtte anses for et selvstændigt skattesubjekt.

Højesteret fandt endvidere, at hovedaktionæren ikke havde godtgjort, at der var tale om et lån til selskabet, eller at kapitalandelene var overdraget til datteren forud for overførslerne i maj 2009.

Landsrettens frifindelse af Skatteministeriet blev derfor stadfæstet.

Skatteministeriets interesser blev varetaget af advokat Bodil Søes Petersen og advokat Tony Sabbah.

Læs mere om vores rådgivning indenfor skatter og afgifter.