PRIVATANSATTE
For privatansatte følger det af loyalitetspligten, at medarbejderen ikke må udføre handlinger, herunder udtrykke holdninger, der kan skade arbejdsgiverens omdømme, eller udføre konkurrerende handlinger.
KONKRET VURDERING
Loyalitetspligten for privatansatte indebærer således, at medarbejderens færden på sociale medier ikke må komme virksomheden til skade. Hvis man via de sociale medier kan koble medarbejderen til virksomheden, kan ytringer fremsat som privatperson krænke loyalitetspligten. Begrænsningerne i medarbejderens ytringsfrihed skal vurderes i den konkrete situation. Det skal afvejes i vurderingen, i) hvor udtalelsen er afgivet henne; om modtageren af udtalelsen primært er medarbejderens private venner eller omvendt er tilgængelig for den fulde offentlighed (fortroligt forum eller ej), og ii) om det fremgår, hvor medarbejderen er ansat.
FORTROLIGT FORUM ELLER EJ
I vurderingen af, om en medarbejders udtalelse er i overensstemmelse med loyalitetspligten, kan det endvidere have afgørende betydning, om udtalelsen sker i et offentligt eller lukket forum.
Hvis der er tale om en udtalelse i en åben gruppe, der som udgangspunkt er tilgængelig for alle, bliver det betragtet som et offentligt forum og dermed en offentligt tilgængelig udtalelse.
Når en medarbejders profil på et socialt medie ikke er frit tilgængelig, skal der foretages en konkret vurdering i forhold til, om der er tale om et lukket eller offentligt forum. I den forbindelse har det afgørende betydning, hvem og hvor mange der har adgang til udtalelsen, herunder eventuelt i forhold til kunder eller konkurrenter til arbejdsgiveren.
Denne vurdering blev f.eks. foretaget i en faglig voldgiftskendelse, hvor en vagtmedarbejder på sin private Facebookprofil havde udtalt sig meget kritisk om sin arbejdsplads, herunder med udtalelser som ”der er erklæret krig” og ”game over, Vagt DK”. Opmanden fandt, at de negative udtalelser var egnet til at skade virksomhedens omdømme, selvom udtalelsen var adresseret i et forum med begrænset deltagerkreds. Blandt medarbejderens venner på Facebook var ansatte hos virksomhedens kunder, hvilke udgjorde en skærpende omstændighed i opmandens vurdering. Der var således tale om misligholdelse, som kunne berettige en opsigelse, men det berettigede ikke en bortvisning.
KARAKTEREN AF INDHOLDET
Det er naturligvis helt afgørende, hvad indholdet af medarbejderens ytring er, og hvordan den kan opfattes.
Dette er senest blevet belyst i en afsagt kendelse af 16. september 2021. Heri blev det fastlagt, at en virksomhed ikke var berettiget til at bortvise en medarbejder, som havde tilføjet en grinende smiley til et opslag, der handlede om en brand på en muslimsk gravplads. Medarbejderens profil var på tidspunktet for opslaget offentlig.
Medarbejderen gjorde for den faglige voldgift gældende, at han havde kommenteret opslaget ved en fejl og øjeblikkeligt rettede det, da han blev opmærksom på det. Endvidere mente han ikke, at en privat udtalelse på Facebook, som han havde foretaget i sin fritid, udgjorde væsentlig misligholdelse af ansættelsesaftalen.
Arbejdsgiveren gjorde omvendt gældende, at medarbejderens ansættelsessted fremgik af hans profil, og at udtalelsen udgjorde en grov tilsidesættelse af virksomhedens værdier og politikker, herunder at det havde skadelig virkning på virksomhedens ry og omdømme.
I sagen lagde opmanden vægt på, at det på medarbejderens profil fremgik, hvor han arbejdede, samt at han havde delt rekrutteringsopslag fra virksomheden. Det var dog afgørende, at der alene var tale om én smiley, og det udgjorde derfor ikke så væsentlig misligholdelse, at det kunne berettige en bortvisning uden forudgående advarsel.
RETNINGSLINJER PÅ ARBEJDSPLADSEN
Det kan være vanskeligt at vurdere grænsen for, hvornår en medarbejders ytrede holdning skal have ansættelsesretlige følger, enten i form af en advarsel, opsigelse eller bortvisning.
Der skal i alle tilfælde foretages en konkret vurdering, men det kan være gavnligt for begge parter, hvis der på forhånd er udarbejdet retningslinjer vedrørende medarbejdernes færden på sociale medier. Dette kan eksempelvis indarbejdes i en personalehåndbog.
Arbejdsgiveren kan i medfør af ledelsesretten fastsætte en politik om, hvordan virksomheden forholder sig til de udfordringer, som kan opstå i forbindelse med medarbejdernes færden på sociale medier. Fordelen ved at udarbejde en sådan politik er, at virksomheden på forhånd har taget stilling til, hvordan udtalelser, der er i konflikt med virksomhedens værdier, skal håndteres. På samme vis har medarbejderne klarhed om, hvad der forventes af dem.
Hvis arbejdsgiveren ønsker at sanktionere en medarbejder for upassende udtalelser, vil det endvidere have betydning, hvis der på forhånd er fastsat sådanne retningslinjer, som medarbejderen var vidende om.