Baggrunden for loven
Reglerne om arbejdstid i Danmark bygger bl.a. på EU's arbejdstidsdirektiv (direktiv 2003/88/EF), som er implementeret i flere love fx arbejdsmiljøloven og ferieloven, samt i kollektive overenskomster og særlige aftaler. For lønmodtagere, der ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst, som sikrer dem rettigheder minimum svarende til arbejdstidsdirektivet, gælder lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet.
EU-Domstolen har i en række afgørelser taget stilling til forståelsen af direktivet. I 2019 udtalte EU-Domstolen i sagen C-55/18, at medlemsstaterne skal have en lovgivning, der sikrer, at arbejdsgivere registrerer de ansattes daglige arbejdstid. Herudover har EU-domstolen i flere sager fastslået, at rådighedstid på arbejdsstedet ikke kan betragtes som hviletid, og at dette også i visse tilfælde gør sig gældende for rådighedstid uden for arbejdsstedet.
EU-Domstolens praksis har givet anledning til overvejelser i forhold til implementeringen af arbejdstidsdirektivet i dansk ret. På den baggrund blev der i 2020 nedsat en arbejdsgruppe, som har afdækket betydningen af domspraksis på området. Endvidere er der indgået en aftale mellem organisationer i Implementeringsudvalget om, hvordan dansk lovgivning på hensigtsmæssig vis kan ændres, så der tages højde for praksis fra EU-Domstolen om arbejdstidsdirektivet. Afrapporteringen fra arbejdsgruppen samt partsaftalen udgør baggrunden for lovforslaget og den nu vedtagne lov.
Lovens indhold
Med loven indføres som noget nyt dels en adgang til ”opt out” og dels et krav om registrering af lønmodtageres daglige arbejdstid.
Foruden de to nye hovedelementer, indføres en mulighed for at undtage visse lønmodtagere fra bl.a. 48-timersreglen. Herudover indeholder loven enkelte konsekvensændringer som følge af de nye bestemmelser.