Principiel dom om konneks modregning i omkostningsgodtgørelse

Landsretten har ved dom afsagt den 25. juni 2025 fundet, at forbuddet imod kreditorforfølgning og modregning i skatteforvaltningslovens § 52, stk. 8, ikke var til hinder for, at Skattestyrelsen kunne modregne skatteyderens krav på omkostningsgodtgørelse for pålagte sagsomkostninger i Skatteministeriets krav på de selvsamme sagsomkostninger.

Landsretten har ved dom afsagt den 25. juni 2025 fundet, at forbuddet imod kreditorforfølgning og modregning i skatteforvaltningslovens § 52, stk. 8, ikke var til hinder for, at Skattestyrelsen kunne modregne skatteyderens krav på omkostningsgodtgørelse for pålagte sagsomkostninger i Skatteministeriets krav på de selvsamme sagsomkostninger.

Sagens baggrund

Skatteyderen var i byretten og landsretten blevet pålagt at betale i alt 5.700.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet, der havde fået medhold.  

Skatteyderen anmodede om omkostningsgodtgørelse til dækning 50 % af beløbet, jf. skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, jf. § 54, stk. 1, nr. 5, hvilket Skattestyrelsen imødekom. Skattestyrelsen tog i den forbindelse forbehold for, at omkostningsgodtgørelsen ville kunne blive brugt til at dække eventuel gæld til det offentlige. 

Skattestyrelsen traf efterfølgende afgørelse om at opfylde skatteyderens krav på omkostningsgodtgørelse for pålagte sagsomkostninger ved at modregne med Skatteministeriets krav på skatteyderens betaling af de selvsamme sagsomkostninger. Skattestyrelsen anførte i den forbindelse, at der var tale om konnekse krav, og at forbuddet imod kreditorforfølgning og modregning i skatteforvaltningslovens § 52, stk. 8, ikke omfatter konneksmodregning.

Skatteyderen påklagede afgørelsen til Landsskatteretten, der ophævede Skattestyrelsens afgørelse om modregning, med den begrundelse modregningsforbuddet må anses for absolut og derfor også omfatter konneks modregning.   

Østre Landsrets dom

Skatteministeriet indbragte sagen for domstolene, og ministeriet begærede – på grund af sagens principielle og vidererækkende betydning – sagen henvist til landsretten som første instans. Københavns Byret henviste herefter sagen til Østre Landsret. 

På Skatteministeriets begæring traf landsretten afgørelse om, at søgsmålet skulle tillægges opsættende virkning, så en udbetaling af godtgørelsen kunne afvente udfaldet af landsrettens dom.  

Landsretten fandt, at det af reglernes tilblivelse og formålet med ordningen om omkostningsgodtgørelse kan udledes, at hensigten med modregningsforbuddet er at sikre, at skatteyderen kan anvende godtgørelsen til at betale de faktiske udgifter, skatteyderen er blevet påført i anledning af skattesagen. 

Landsretten fandt endvidere, at skatteyderens krav på godtgørelse af 50 % af de pålagte sagsomkostninger og Skatteministeriets krav på tilkendte sagsomkostninger er direkte forbundne og utvivlsomt udspringer af samme retsforhold, at modregningen indebærer, at skatteyderen frigøres for denne del af betalingsforpligtelsen, og at modregning i et sådant tilfælde ikke er i strid med lovens forbud mod modregning. 

På den baggrund tog landsretten Skatteministeriets påstand til følge.

Skatteministeriets interesser blev varetaget af advokat Søren Horsbøl Jensen og advokat Tony Sabbah

Læs mere om vores rådgivning inden for Skatter og afgifter.

Hold dig opdateret: Få juridisk viden og indsigter fra vores eksperter direkte i din indbakke

Når du tilmelder dig vores nyhedsbreve, bliver du opdateret på seneste nyt fra de retsområder, som du ønsker at følge. Du får også adgang til kommende kurser, webinarer og arrangementer – alt sammen designet til at holde dig informeret og ajour. Uanset om du er på udkig efter rådgivning, viden eller netværksmuligheder, er vores nyhedsbreve din nøgle til det hele.