Konkurrenceret

Konkurrenceretlige sager er komplicerede og kræver en betydelig indsigt i økonomiske forhold. Det gælder, uanset om der er tale om retssager ved administrative myndigheder og klagenævn, eller om der skal gennemføres et udbud, udarbejdes kontrakter, virksomhedsoverdragelser og privatiseringer mv. I mange tilfælde kompliceres sagerne yderligere af, at der opstår problemstillinger i krydsfeltet mellem konkurrencereglerne og anden offentlig regulering, herunder sektorregulering. Vi har enestående ind-sigt og erfaring i sådanne forhold.

Konkurrenceretlige sager er komplicerede og kræver en betydelig indsigt i økonomiske forhold. Det gælder, uanset om der er tale om retssager ved administrative myndigheder og klagenævn, eller om der skal gennemføres et udbud, udarbejdes kontrakter, virksomhedsoverdragelser og privatiseringer mv. I mange tilfælde kompliceres sagerne yderligere af, at der opstår problemstillinger i krydsfeltet mellem konkurrencereglerne og anden offentlig regulering, herunder sektorregulering. Vi har enestående ind-sigt og erfaring i sådanne forhold.

Specialiserede konkurrenceretsadvokater

Vores konkurrenceretsteam er blandt landets absolut førende. Vores erfaring omfatter de mest komplekse og omtalte danske konkurrenceretlige sager.

Vores specialister bistår både virksomheder og myndigheder i alle konkurrenceretlige forhold.

VI RÅDGIVER BL.A. OM:

  • Dominerende virksomheders adfærd
  • Aftaler, vedtagelser og samordnet praksis, herunder distributionsforhold
  • Kartelsager
  • Konkurrenceretlig due diligence
  • Fusionskontrol
  • Erstatningssager for overtrædelse af konkurrencelovgivningen
  • Screening af direkte udenlandske investeringer (FDI)
  • Udbud og privatiseringer af statslige virksomheder
  • Statsstøttereglerne
  • Sektorspecifik konkurrenceregulering, herunder i forhold til AI og digitale tjenester, telekommunikation og betalingstjenester

Vores rådgivning foregår ofte i tæt samarbejde med vores erfarne specialister på andre relevante retsområder – eksempelvis på Mergers & Acquisitions, finansiering, fast ejendom og udbud- og kontrakter.

Fokus på udviklingen af konkurrenceretten

Vores team er konsekvent i frontlinjen af dansk konkurrencelovgivning. Vi engagerer os aktivt i politiske høringsprocesser, bidrager med aktuel konkurrenceretlig litteratur, og flere af vores specialister er udpeget som eksterne rådgivere i det internationale konkurrencenetværk ICN. Denne baggrund giver vores team en betydelig erfaring og indsigt i de retlige rammer og mulighed for at målrette rådgivningen mod at sikre virksomheder og myndigheder en optimal løsning.

Sager for de danske konkurrencemyndigheder

Vores team har en unik erfaring i at føre konkurrenceretlige sager ved de danske domstole og EU-Domstolen, og vi er foretrukken rådgiver for de danske konkurrencemyndigheder. Blandt de sager, som vi er og har været involveret i, kan nævnes:  

  • Hugo Boss-sagen, der angår, om udveksling af informationer mellem på den ene side Hugo Boss Nordic ApS og på den anden side henholdsvis Axel Kaufmann ApS og Ginsborg ApS og Ginsborg Frederiksberg Centret ApS har været ulovlig.
  • Nets-sagen, hvor Højesteret behandlede, om Nets Denmark A/S (tidligere Nets Holding A/S) har taget urimeligt høje gebyrer fra netbutikkerne, når forbrugerne har betalt med dankort.
  • Deutz-sagen, der angår, om den tyske motorproducent Deutz AG og selskabets danske forhandler, Diesel Motor Nordic A/S, ulovligt har forhindret salg af reservedele til brug for renovering af DSB’s toge.
  • Vejstribe-sagen, hvor Højesteret behandlede, om en konsortieaftale med henblik på at afgive tilbud på et udbud var i strid med forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler.
  • Ernst & Young-sagen, der angik, om Ernst & Young P/S havde overtrådt forbuddet mod at gennemføre en fusion, før den var godkendt af Konkurrencerådet. Sagen blev afsluttet efter dom fra EU-Domstolen (sag C-633/16).

Virksomhedsoverdragelser

Vi har et tæt samarbejde med Mergers & Acquisitions og assisterer i forbindelse med virksomhedsoverdragelser, sammenlægninger og stiftelser af joint ventures.

Vores team varetager fusionsanmeldelser i Danmark og EU og understøtter klienter i forbindelse med grænseoverskridende internationale transaktioner i samarbejde med de dygtigste advokater i de pågældende jurisdiktioner. Derudover bistår vi med afdækning og overholdelse af investeringsscreeningsregler i Danmark og udlandet.

Internationale rankings

LEGAL 500 EU, COMPETITION & PUBLIC PROCUREMENT 2025

Tier 2

"The individuals at Poul Schmith are not just legal experts; they are trusted advisors who invest time in understanding their clients' businesses and industries. Their stand-out qualities include exceptional analytical skills, strategic thinking, and a collaborative spirit that fosters long-term partnerships with clients."

Chambers Europe Competition/European Law 2025

Band 2

"We always get high service and responsiveness from Poul Schmith, delivered fast, with high quality and fair prices."

LEGAL 500 EU, COMPETITION & PUBLIC PROCUREMENT 2024

Tier 2

"Poul Schmith is solid in its ability to handle complex and sophisticated matters and find solutions that also consider business needs."

LEGAL 500 EU, COMPETITION & PUBLIC PROCUREMENT 2024

Tier 2

"This firm’s core values are very strong and are permeated in their work. You don’t question the quality, knowledge or service of the work. The employees are very kind, professional and reliable."

Tag kontakt til vores specialister

Vi kan skræddersy et forløb, som passer til jeres udfordring, hvor vi integrerer kommerciel og juridisk indsigt i løsningen. Kontakt os, hvis I har spørgsmål om konkurrenceretlige forhold.

Tilmeld dig vores nyhedsbreve

Her kan du tilmelde dig ét eller flere af vores nyhedsbreve, som vi udgiver løbende.