Østre Landsret har den 11. april 2025 afvist to retssager anlagt mod Rigspolitiet og Udenrigsministeriet om tilladelser til dansk eksport af komponenter til F-35-fly til blandt andet USA.
Den ene retssag var anlagt af en palæstinensisk borger, der aktuelt boede i Danmark, men som var født og opvokset i Gaza, og hvis familie boede i Gaza. Den anden retssag var anlagt af fire humanitære organisationer.
Det EU- og folkeretlige grundlag og sammenhængen med konflikten i Gaza
I begge retssager var det sagsøgernes hovedsynspunkt, at tilladelser til eksport af F-35-komponenter var udstedt i strid med våbenlovens § 6, stk. 1, som fortolket i overensstemmelse med FN’s våbenhandelstraktat og EU-retten (Rådets fælles holdning 2008/944/FUSP af 8. december 2008 om fælles regler for kontrol med eksport af militærteknologi- og udstyr). I henhold til begge regelsæt må en stat ikke tillade våbeneksport, hvis der er en klar eller overvejende risiko for, at det eksporterede kan blive anvendt til at begå eller facilitere alvorlige krænkelser af den humanitære folkeret. Sagsøgerne gjorde gældende, at Israels handlinger under den igangværende væbnede konflikt i Gaza konflikt indebar, at der forelå en sådan risiko.
De sagsøgende organisationer havde anmodet om, at søgsmålet blev tillagt opsættende virkning. Dette spørgsmål og spørgsmålet om sagsøgernes retlige interesse blev udskilt til særskilt behandling efter retsplejelovens § 253.
Landsrettens domme - ingen retlig interesse
Landsretten fandt, at ingen af sagsøgerne i de to sager havde den fornødne retlige interesse og afviste derfor sagerne. Landsretten udtalte, at uanset at den palæstinensiske borgers families forhold i Gaza henholdsvis organisationernes arbejdsforhold i Gaza utvivlsomt i meget væsentligt omfang var berørt af situationen i Gaza, kunne det ikke lægges til grund, at der var tale om forhold, der adskilte sig fra forholdene for befolkningen, virksomheder eller andre foreninger og organisationer i Gaza i øvrigt.
Landsretten udtalte videre, at den omstændighed, at Danmark havde tilladt eksport af F-35 komponenter til USA, at USA tillod eksport af visse F-35 fly til Israel, at Israel generelt anvendte F-35 fly i Gaza, og at forholdene i Gaza påvirkes af israelske luftangreb, ikke kunne indebære, at sagsøgerne havde en retlig interesse i at opnå en prøvelse af foreneligheden af danske våbeneksporttilladelser med Danmarks internationale forpligtelser i forhold til det igangværende F-35-samarbejde mellem Danmark og USA m.fl. – tilladelser, der var baseret på samlede risikoafvejninger, herunder af andre staters evne og vilje til at overholde folkeretten og af vigtigheden af Danmarks samarbejde med disse stater.
I sagerne anlagt af organisationerne fandt landsretten videre, at der ikke var grundlag for at tilkende foreningerne en selvstændig søgsmålskompetence på baggrund af foreningernes formål, våbenhandelstraktatens præambel, eller organisationernes deltagelse i processen vedrørende indførelsen af våbenhandelstraktaten.
Landsretten bemærkede, at våbenhandelstraktaten, i modsætning til Århus-konventionen på miljøområdet, ikke indeholder bestemmelser om offentlig deltagelse i beslutningsprocesser eller adgang til klage og domstolsprøvelse for organisationer, som sagsøgerne, der således heller ikke på den måde var tillagt en særstatus i relation til prøvelse inden for traktatens område.
Som følge af afvisningen, var der ikke grundlag for at tage stilling til anmodningen om opsættende virkning.
Begge domme er blevet anket til Højesteret.
