Retssager om våbeneksport afvist fra domstolene

Østre Landsret har afvist to retssager om tilladelser til dansk eksport af komponenter til F-35-fly til blandt andet USA. Dommene viser, hvordan grundlæggende procesretlige figurer anvendes i internationale forhold. Begge domme er efterfølgende blevet anket, og skal derfor nu også prøves ved Højesteret.

Østre Landsret har afvist to retssager om tilladelser til dansk eksport af komponenter til F-35-fly til blandt andet USA. Dommene viser, hvordan grundlæggende procesretlige figurer anvendes i internationale forhold. Begge domme er efterfølgende blevet anket, og skal derfor nu også prøves ved Højesteret.

Østre Landsret har den 11. april 2025 afvist to retssager anlagt mod Rigspolitiet og Udenrigsministeriet om tilladelser til dansk eksport af komponenter til F-35-fly til blandt andet USA. 

Den ene retssag var anlagt af en palæstinensisk borger, der aktuelt boede i Danmark, men som var født og opvokset i Gaza, og hvis familie boede i Gaza. Den anden retssag var anlagt af fire humanitære organisationer.

Det EU- og folkeretlige grundlag og sammenhængen med konflikten i Gaza

I begge retssager var det sagsøgernes hovedsynspunkt, at tilladelser til eksport af F-35-komponenter var udstedt i strid med våbenlovens § 6, stk. 1, som fortolket i overensstemmelse med FN’s våbenhandelstraktat og EU-retten (Rådets fælles holdning 2008/944/FUSP af 8. december 2008 om fælles regler for kontrol med eksport af militærteknologi- og udstyr). I henhold til begge regelsæt må en stat ikke tillade våbeneksport, hvis der er en klar eller overvejende risiko for, at det eksporterede kan blive anvendt til at begå eller facilitere alvorlige krænkelser af den humanitære folkeret. Sagsøgerne gjorde gældende, at Israels handlinger under den igangværende væbnede konflikt i Gaza konflikt indebar, at der forelå en sådan risiko.

De sagsøgende organisationer havde anmodet om, at søgsmålet blev tillagt opsættende virkning. Dette spørgsmål og spørgsmålet om sagsøgernes retlige interesse blev udskilt til særskilt behandling efter retsplejelovens § 253.

Landsrettens domme - ingen retlig interesse

Landsretten fandt, at ingen af sagsøgerne i de to sager havde den fornødne retlige interesse og afviste derfor sagerne. Landsretten udtalte, at uanset at den palæstinensiske borgers families forhold i Gaza henholdsvis organisationernes arbejdsforhold i Gaza utvivlsomt i meget væsentligt omfang var berørt af situationen i Gaza, kunne det ikke lægges til grund, at der var tale om forhold, der adskilte sig fra forholdene for befolkningen, virksomheder eller andre foreninger og organisationer i Gaza i øvrigt.

Landsretten udtalte videre, at den omstændighed, at Danmark havde tilladt eksport af F-35 komponenter til USA, at USA tillod eksport af visse F-35 fly til Israel, at Israel generelt anvendte F-35 fly i Gaza, og at forholdene i Gaza påvirkes af israelske luftangreb, ikke kunne indebære, at sagsøgerne havde en retlig interesse i at opnå en prøvelse af foreneligheden af danske våbeneksporttilladelser med Danmarks internationale forpligtelser i forhold til det igangværende F-35-samarbejde mellem Danmark og USA m.fl. – tilladelser, der var baseret på samlede risikoafvejninger, herunder af andre staters evne og vilje til at overholde folkeretten og af vigtigheden af Danmarks samarbejde med disse stater.

I sagerne anlagt af organisationerne fandt landsretten videre, at der ikke var grundlag for at tilkende foreningerne en selvstændig søgsmålskompetence på baggrund af foreningernes formål, våbenhandelstraktatens præambel, eller organisationernes deltagelse i processen vedrørende indførelsen af våbenhandelstraktaten.

Landsretten bemærkede, at våbenhandelstraktaten, i modsætning til Århus-konventionen på miljøområdet, ikke indeholder bestemmelser om offentlig deltagelse i beslutningsprocesser eller adgang til klage og domstolsprøvelse for organisationer, som sagsøgerne, der således heller ikke på den måde var tillagt en særstatus i relation til prøvelse inden for traktatens område.

Som følge af afvisningen, var der ikke grundlag for at tage stilling til anmodningen om opsættende virkning.

Begge domme er blevet anket til Højesteret.

Sagernes kontekst

Landsrettens domme illustrerer det grundlæggende krav om, at en sagsøger skal have en tilstrækkelig nær tilknytning til sagens genstand for at kunne føre retssag.

Denne grundlæggende procesforudsætning antager en særlig karakter, når retssagerne udspringer af internationale forhold.

Østre Landsrets afvisning lægger sig i forlængelse af hidtidig retspraksis om foreningers retlige interesse. Som fastslået i f.eks. Højesterets dom af 16. oktober 2018 om Patientdataforeningen (UfR 2019.437 H), er den omstændighed, at et søgsmål generelt falder indenfor en forenings formål ikke i sig selv tilstrækkeligt til, at en forening har retlig interesse i at føre en retssag. En udvidet søgsmålskompetence er dog efter omstændighederne anerkendt på miljøområdet, som f.eks. i Østre Landsrets kendelse af 1. juli 1994 om Greenpeace (UfR 1994.780/2 Ø).

Landsrettens præmisser om retlig interesse og tilladelsernes tilknytning til det udenrigspolitiske område kan endvidere ses i forlængelse af Højesterets dom af 17. marts 2010 om retlig interesse i en retssag om Irak-krigens grundlovsmæssighed (UfR 2010.1547 H). Her fandt Højesteret, at appellanterne ikke havde retlig interesse, bl.a. da ingen af dem var særligt eller anderledes berørt af folketingsbeslutningen og udsendelsen af militære styrker til Irak i 2003 end befolkningen i almindelighed. Højesteret tillagde det også betydning, at der var tale om en beslutning på det udenrigspolitiske område, hvor regeringen i grundloven er tillagt den umiddelbare kompetence til at handle på rigets vegne.

Sagen blev varetaget af Rass Holdgaard, Ann-Kristin Rasmussen og Sophus Carl Moseholm.

Læs mere om vores rådgivning inden for EU-ret og international ret.

Hold dig opdateret: Få juridisk viden og indsigter fra vores eksperter direkte i din indbakke

Når du tilmelder dig vores nyhedsbreve, bliver du opdateret på seneste nyt fra de retsområder, som du ønsker at følge. Du får også adgang til kommende kurser, webinarer og arrangementer – alt sammen designet til at holde dig informeret og ajour. Uanset om du er på udkig efter rådgivning, viden eller netværksmuligheder, er vores nyhedsbreve din nøgle til det hele.