Styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt

BAGGRUND FOR LOVÆNDRINGERNE

I de senere år er offentligt ansatte i stigende grad blevet udsat for trusler og chikane i forbindelse med deres arbejde.

Med de nye regler udvides muligheden for at afslå anmodninger om aktindsigt med det formål at styrke beskyttelsen af offentligt ansattes sikkerhed og tryghed.

Lovforslaget blev vedtaget den 23. maj 2024, trådte i kraft den 1. juli 2024 og indeholder tre hovedpunkter:

HOVEDELEMENTER

For det første udvides adgangen til at afslå at behandle aktindsigtsanmodninger i medfør af offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2, så anmodninger, der må antages at tjene et ”chikanøst” formål, fremover kan afslås. Med ændringen sænkes tærsklen for, hvornår en anmodning må antages at skulle tjene et retsstridigt eller chikanøst formål eller lignende, betydeligt.

For det andet ændres forvaltningsloven med indsættelsen af § 9 a, stk. 2, hvorefter en anmodning om partsaktsindsigt kan afslås, hvis denne må antages at skulle tjene et ”retsstridigt formål el.lign.” Ændringen tydeliggør adgangen til at afvise sådanne aktindsigtsanmodninger, men det vil ikke indebære en ændring af retstilstanden.

For det tredje ændres offentlighedslovens § 21, stk. 3, om aktindsigt i personalesager, så der i højere grad tages hensyn til offentligt ansattes tryghed ved vurderingen af, om der skal meddeles indsigt i oplysninger om den ansattes navn.

HVAD ER ”CHIKANØST”?

For at forstå, i hvilket omfang ændringen af offentlighedslovens § 9, stk. 2, påvirker myndighedernes mulighed for at afslå at behandle anmodninger om aktindsigt, er det afgørende at klarlægge, hvad udtrykket ”chikanøst formål eller lignende” dækker over.

Ifølge bemærkningerne til lovforslaget betyder tilføjelsen, at anvendelsesområdet ikke længere er begrænset til ”klare tilfælde af misbrug”, men at bestemmelsen fremover også vil omfatte tilfælde, hvor der er grundlag for at antage, at anmodningen helt eller delvist er motiveret af chikanøse hensigter. Der kan herefter gives afslag ved anmodninger, der vurderes at være chikanøse, uanset at hensigten ikke nødvendigvis er retsstridig. Tærsklen for, hvornår en anmodning må antages at skulle tjene et retsstridigt eller chikanøst formål eller lignende med den virkning, at der kan gives afslag, sænkes hermed ”betydeligt” ifølge forarbejderne.

I lovbemærkningerne opregnes en række ikke-udtømmende eksempler på chikanøs adfærd. Udtrykket omfatter alle former for chikane, herunder både chikanøs mundtlig og skriftlig kontakt, f.eks. i form af e-mails og telefonopkald. Begrebet omfatter desuden forfølgelse af offentligt ansatte og andre former for generende handlinger, f.eks. hadefulde opslag på sociale medier.

Ændringen af offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2, indebærer, at en række af de tilfælde, som hidtil har været omfattet af udtrykket »el.lign.« i bestemmelsen, fremover skal kvalificeres som anmodninger, der må antages at tjene et chikanøst formål. Det er uklart, hvor den nedre grænse præcist går, og der lægges op til, at der er tale om en standard, som kan ændre sig i takt med en ændret opfattelse i samfundet.

Ved vurderingen af, om en anmodning om aktindsigt ”må antages” at skulle tjene et retsstridigt eller chikanøst formål eller lignende, skal der som hidtil tages udgangspunkt i de konkrete omstændigheder ved anmodningen. I den forbindelse tillægges den aktindsigtssøgendes eventuelle tidligere retsstridige eller chikanøse adfærd betydelig vægt.

Ændringen indebærer ikke en indskrænkning af pressens eller forskeres adgang til at søge aktindsigt.

Det bemærkes, at justitsministeren på baggrund af et høringssvar fra Dansk Socialrådgiverforening under udvalgsbehandlingen af lovforslaget blev bedt om at forholde sig til et ændringsforslag, hvorefter borgere, der fik afslag på aktindsigt, ville have krav på en dialog med den pågældende forvaltning med henblik på at genoprette tilliden og forebygge eventuelle yderligere chikanøse henvendelser. Ministeren afviste ændringsforslaget med henvisning til, at en sådan regel ville skabe unødigt bureaukrati, og at der allerede i medfør af principperne om god forvaltningsskik samt reglerne om begrundelse, vejledning og klagevejledning – efter omstændighederne – findes en pligt til at indgå en dialog med borgerne.

”RETSSTRIDIGT FORMÅL EL.LIGN.”

Ændringen af forvaltningsloven består i tilføjelsen af § 9 a, stk. 2, hvorefter behandlingen af en anmodning om partsaktindsigt kan afslås, i det omfang anmodningen må antages at skulle tjene et retsstridigt formål eller lignende.

Med ændringen lovfæstes den i loven forudsatte adgang til at afslå at behandle anmodninger om partsaktindsigt, der må antages at skulle tjene et retsstridigt formål eller lignende. Der er tale om en tydeliggørelse af den også hidtil eksisterende adgang til at afvise partsaktindsigtsanmodninger, og tilføjelsen indebærer derfor ikke en ændring af retstilstanden. Barren for, hvornår en anmodning om partsaktindsigt kan afslås, sænkes således – i modsætning til ændringen i offentlighedsloven – ikke.

OFFENTLIGT ANSATTES NAVNE I PERSONALESAGER

Den samfundsmæssige udvikling og udbredelsen af sociale medier betyder, at udlevering af oplysninger om en offentlig ansats identitet i højere grad kan være forbundet med skadevirkninger end tidligere. Oplysninger om den ansattes navn kan anvendes til at fremsøge private oplysninger, som kan misbruges til at udøve pression, chikanøs eller anden intimiderende adfærd mod den pågældende.

Med ændringen af offentlighedslovens § 21, stk. 3, vil den ansattes navn ikke længere skulle udleveres i en sag om aktindsigt i en personalesag, hvis ”væsentlige hensyn” til den ansattes tryghed taler herimod.

Det forudsættes, at såfremt den ansatte udtaler sig imod udlevering af den pågældendes navn, og dette er nærmere begrundet, vil myndigheden som udgangspunkt skulle nægte at udlevere oplysninger om den ansattes navn.

En helt generel og ubegrundet tilkendegivelse fra en ansat om, at en udlevering af dennes navn vil bidrage til en følelse af utryghed, vil dog ikke være tilstrækkelig til at nægte aktindsigt i den ansattes navn.  Tilsvarende vil den omstændighed, at der foreligger en uoverensstemmelse, eller at den aktindsigtssøgende har udtalt sig i en lidt hård eller ubehagelig tone, normalt heller ikke være tilstrækkeligt.

Har den ansatte tidligere været udsat for vold, trusler, chikane eller anden intimiderende adfærd fra den aktindsigtssøgende eller fra personer med tilknytning til denne, vil der som det klare udgangspunkt foreligge væsentlige hensyn til den ansattes tryghed. Af forarbejderne fremgår desuden, at bestemmelsen i særlige tilfælde også vil kunne anvendes, hvor en ansat som følge af trusler, chikane el.lign. fra andre end den aktindsigtssøgende har udviklet en arbejdsrelateret psykisk belastningsreaktion, og at udlevering af den ansattes navn må frygtes at ville medføre en forværring af den ansattes helbredsmæssige tilstand.

Ændringen har navnlig til formål at beskytte offentligt ansatte i borgernære funktioner, hvis arbejdsopgaver indebærer en høj risiko for konflikt med borgere, herunder ansatte i politiet, kriminalforsorgen, i psykiatrien og på det sociale område.

Det er alene adgangen til aktindsigt i konkrete personalesager efter offentlighedsloven, som ændringen vedrører. Det forudsættes dog, at oplysninger om offentligt ansattes navne også vil kunne undtages i andre sager ud fra samme beskyttelseshensyn, herunder i sager omfattet af offentlighedslovens § 33, nr. 5, eller forvaltningslovens § 15 b, nr. 5. Hvor der er tale om partsaktindsigt efter forvaltningsloven, er det dog et krav, at ”afgørende” – og ikke blot ”væsentlige” – hensyn til den ansatte taler herfor.

Hvis aktindsigtsanmodningen er indgivet af et massemedie eller en forsker, vil myndigheden fortsat skulle meddele indsigt i oplysningerne om den ansattes navn efter princippet om meroffentlighed, jf. offentlighedslovens § 14, medmindre der foreligger ”tungtvejende” hensyn til den ansattes tryghed, f.eks. hvor der efter konkrete omstændigheder er risiko for, at den ansatte vil blive udsat for vold, trusler eller chikane fra personer, der får kendskab til den pågældendes identitet som følge af offentliggørelsen. Der er således ikke lagt op til at ændre på, hvad pressen kan få aktindsigt i.

Kommentar

Retten til partsaktindsigt efter forvaltningsloven forbliver med de nye regler uændret, mens myndighedernes mulighed for at afslå aktindsigt i medfør af offentlighedsloven udvides.

Hertil kommer, at offentligt ansattes navne ikke skal udleveres i sager om aktindsigt i personalesager efter offentlighedsloven, hvis væsentlige hensyn til den ansattes tryghed taler herfor.

Ændringerne betyder således, at adgangen til at afslå aktindsigt efter offentlighedsloven udvides med det formål at beskytte offentligt ansattes sikkerhed og tryghed.

Afslag kræver dog fortsat konkrete holdepunkter, for at aktindsigtsanmodningen har til formål at tjene et retsstridigt, chikanøst eller andre former for intimiderende formål.

Hvis I har spørgsmål til reglerne om aktindsigt eller behov for rådgivning i øvrigt, står vi til rådighed.