Den Finansielle Sektor

En sund, stabil og velfungerende finansiel sektor er en forudsætning for vækst og beskæftigelse i Danmark og i EU. Vi bidrager til at skabe robuste selskaber og hjælper dem med at beskytte forbrugerne. Med vores juridiske bistand til den finansielle sektor arbejder vi for et erhvervsliv i udvikling og et samfund i balance.

Vores rådgivning til den finansielle sektor

Vi hjælper danske og internationale banker, realkreditinstitutter, pensionskasser og forsikringsselskaber, fra store koncerner til mindre institutter, om alle forhold vedrørende bl.a. transaktioner, erstatningsret, forsikringsret, finansieringESG, finansiel regulering og compliance. Vores rådgivning er løsningsorienteret og værdiskabende, og vi tager altid hensyn til de retlige og kommercielle detaljer, der er afgørende for et godt resultat for vores kunder.

Fra juridisk grundarbejde til strategiske forandringer i den finansielle sektor

Når det gælder store strategiske overvejelser og indviklet jura, har vi erfaringen og ekspertisen til at være med hele vejen. Vi sammensætter holdet efter opgavens kompleksitet og størrelse og bestræber os på at finde frem til løsninger, der overholder lovgivningen, men som samtidig er værdiskabende og langtidsholdbare.

Vi hjælper også med alt det juridiske grundarbejde, som understøttes med digitale værktøjer og opdaterede paradigmer. Ved siden af strategiske flagskibe og nødvendig nytænkning er den juridiske grunddisciplin og problemløsning fortsat kerneopgaven. Regulering skal defineres og efterleves, selskaber oprettes og administreres, sager om erstatning skal behandles, tvister skal løses, og ansvar placeres eller forsvares.

Mål og udfordringer i den finansielle sektor

Den finansielle sektor står over for krav om øget og mere kompleks regulering under ændrede markedsvilkår samt et fortsat fokus på vækst, øget konkurrence, digital omstilling og ansvar for en bæredygtig fremtid. Mål og udfordringer, der er ambitiøse og seriøse, og som skal kunne drives på baggrund af omfattende lovgivning og skærpede krav, som møder den finansielle sektor i højere grad end sædvanlige erhvervsvirksomheder. Vi insisterer på at se muligheder og løsninger i de udfordringer.

Digital disruption og cybersikkerhed

Digital udvikling er blevet et strategisk vilkår i den finansielle sektor. Mange funktioner og produkter kan automatiseres eller samarbejde med robotter og kunstige intelligenser. Øget brug af data, og især kundernes data, fortsætter med at skabe dilemmaer og spørgsmål til dataetik, datasikkerhed og compliance.

Samtidig er trusselsniveauet for cyberkriminalitet i den finansielle sektor tårnhøjt, og et hackerangreb har og kan have ødelæggende konsekvenser for både virksomheden og kunderne. Vi sikrer compliance med databeskyttelsesregler og NIS-lovgivningen og kan bistå ved ransomware- eller DDoS-sager.

Efter mange års arbejde med cybersikkerhed og NIS2-rådgivning hos private virksomheder og de største statslige it-kunder, såsom Forsvaret, Rigspolitiet og Digitaliseringsstyrelsen, er vores indsigt i cybersikkerhed stor. 

Har din virksomhed styr på DORA-forordningen?

DORA-forordningen stiller skarpe krav til cybersikkerheden i fDORA-forordningen stiller skærpede krav til cybersikkerheden i finanssektoren og gør topledelsen direkte ansvarlig for, at reglerne overholdes. Direktion og bestyrelse skal sikre korrekt IKT-risikostyring, besidde relevant viden og følge kurser for at forstå og håndtere risici.

Manglende overholdelse kan medføre pligtforsømmelser, påbud, økonomiske sanktioner og offentliggørelse af ledelsens overtrædelser.

Vi kan hjælpe med juridisk rådgivning, sikring af compliance og tilpasning af interne politikker og kontrakter, så din virksomhed undgår ansvarspådragelse og opfylder kravene.

ESG og bæredygtige løsninger i den finansielle sektor

Der stilles krav og forventninger om samfundsansvar som aldrig før. Særligt den finansielle sektor forventes at bidrage til løsningen af klimaudfordringerne og arbejde med verdensmålene, samtidig med at konkurrencedygtigheden styrkes. Bæredygtig finansiering er ikke kun et produkt, men en måde at drive virksomhed på.

Klimamålsætninger er en disciplin, som fortsat er under udvikling, og som fordrer kontinuerlig forbedring. Metoder, data og markedsstandarder er i bevægelse, og især vil mange af de kommende års investeringsaktiver i hele verden (aktier, obligationer, fonde mv.) have et ESG-stempel på sig. Med et bæredygtigt mindset og vedvarende løsninger er I på forkant med udviklingen, og det stiller krav til jeres kontrakter og compliance.

Vi har den nødvendige ekspertise og erfaring i at hjælpe med at forstå den både komplekse og omskiftelige ESG-agenda. Vi er specialister i ESG og bæredygtig finansiering, og vi har erfaring med rådgivning af finansielle virksomheder, som ønsker en bæredygtig transformation, bistand til bæredygtig finansiering og forebyggelse af risici. Om I skal formidle grønne lån eller lave en obligationsudstedelse, så er vi der.

Hold dig opdateret: Få juridisk viden og indsigter fra vores eksperter direkte i din indbakke

Når du tilmelder dig vores nyhedsbreve, bliver du opdateret på seneste nyt fra de retsområder, som du ønsker at følge. Du får også adgang til kommende kurser, webinarer og arrangementer – alt sammen designet til at holde dig informeret og ajour. Uanset om du er på udkig efter rådgivning, viden eller netværksmuligheder, er vores nyhedsbreve din nøgle til det hele.